ForsideMariagerfjordSuperBrugsen i Mariager: Rekordbundlinje siden 2014 og top 3 i trivsel bland...

SuperBrugsen i Mariager: Rekordbundlinje siden 2014 og top 3 i trivsel bland medarbejdere

SuperBrugsen i Mariager: Rekordbundlinje siden 2014 og top 3 i trivsel bland medarbejdere

Der er ekstra god grund til optimisme hos SuperBrugsen i Mariager. Butikken kan præsentere den stærkeste bundlinje siden 2014 – samtidig med, at den netop er blevet målt som nummer tre ud af 25 butikker i regionen under Coop i en ny medarbejdermåling.

De flotte resultater er ikke kommet af sig selv. Siden uddeler Per Vase Jensen tiltrådte, har butikken arbejdet målrettet med både drift, udvikling og medarbejdertrivsel – og det kan nu aflæses direkte på bundlinjen.

Omsætningen er samtidig steget med hele 25 procent, hvilket tydeligt viser den store opbakning fra kunderne i lokalområdet. Især frugt & grønt samt delikatesseafdelingen har været butikkens klare højdespringere og har bidraget markant til den samlede vækst.

– En stærk bundlinje bliver skabt hver eneste dag af medarbejdere, der tager ansvar og yder en ekstra indsats, siger uddeler Per Vase Jensen. – Vi kan sætte rammerne, men det er medarbejderne, der fylder dem ud med energi og godt humør.

Souschef Thomas Holm peger på den tydelige sammenhæng mellem trivsel og økonomisk fremgang:

– Når medarbejderne trives, kan kunderne mærke det. Den gode stemning smitter af på kundeservicen, salget og hele oplevelsen i butikken. Det er en vigtig årsag til, at vi i dag står med både en topplacering i medarbejdermålingen og den bedste bundlinje i mere end ti år.

Med omkring 40 ansatte er butikken en vigtig arbejdsplads i Mariager – og ambitionerne stopper ikke her.

– Vi er stolte af resultaterne, men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi vil fortsætte med at investere i trivsel, udvikle vores stærke afdelinger og sikre, at SuperBrugsen i Mariager også fremover er en sund og stærk butik – både menneskeligt og økonomisk, lyder det fra ledelsen.

Per Vase Jensen (th) og Thomas Holm har sammen med medarbejderne skabt markant vækst og en stærk arbejdsplads i SuperBrugsen i Mariager. Foto: Himmerlandsposten.dk
Souschef Thomas Holm peger på, at høj trivsel blandt medarbejderne smitter positivt af på både kundeservice og butikkens resultater. Foto: Himmerlandsposten.dk
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler