Af Christian Borrisholt Steen, politisk seniorkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA og medlem af Uddannelses- & Arbejdskraftudvalget i SMVdanmark
Danske virksomheder har ikke brug for Mette Frederiksens dummebøder
Socialdemokratiet har indledt valgkampen med et ønske om at genindføre formueskatten. Det bliver præsenteret som et opgør med ulighed og som et bidrag til fællesskabet. I virkeligheden risikerer det at blive en dummebøde til de små og mellemstore – ofte familieejede – virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv.
For mange virksomhedsejere er formuen ikke en bunke frie midler på en konto. Den er bundet i produktionsapparat, bygninger, varelagre og arbejdspladser. Når man beskatter formue, beskatter man derfor værdier, der arbejder i virksomheden – også i år, hvor indtjeningen er lav eller usikker. Det betyder i praksis, at ejere kan blive tvunget til at trække kapital ud af virksomheden for at betale skat af værdier, de ikke har realiseret. Det er penge, der ellers kunne være investeret i nye maskiner, digitalisering, grøn omstilling eller flere medarbejdere. Det er ikke bare en teknisk skattejustering. Det er en politisk prioritering med klare konsekvenser.
I Danmark er det ikke milliardærer i glastårne, der bærer erhvervslivet. Det er murermesteren i Aars, produktionsvirksomheden i Aabybro og familievirksomheden i Hobro, der gennem generationer har skabt lokale job og betalt deres skat. Det er virksomheder, hvor ejerens formue ikke står kontant på en bankkonto, men er bundet i maskiner, bygninger og medarbejdere.
En formueskat vil ramme netop denne type virksomheder hårdt, fordi den svækker incitamentet og muligheden for at lade kapitalen blive i virksomheden.
Danmark har i forvejen et af verdens højeste skattetryk. Hvis vi oveni begynder at beskatte opsparede og bundne virksomhedsværdier, sender vi et signal om, at det at eje og udvikle virksomhed i Danmark er noget, man skal betale ekstra for. Det risikerer at gøre generationsskifter vanskeligere, hæmme investeringer og i sidste ende flytte aktivitet og ejerskab ud af landet. Kapital er mobil, og dygtige virksomhedsejere har alternativer.
Det paradoksale er, at det netop er de virksomheder, som Socialdemokratiet siger, de vil beskytte – danske arbejdspladser og lokal forankring – der bliver ramt. En formueskat rammer ikke kun en lille gruppe superrige. Den rammer bredt blandt ejere af produktive virksomheder, hvor værdien ligger i drift og udvikling.
Hvis Socialdemokratiet ønsker mere vækst, højere produktivitet og flere arbejdspladser, bør fokus være på at forbedre rammevilkårene for investering og ejerskab – ikke på at indføre nye skatter på bundet kapital. Små og mellemstore virksomheder har ikke brug for en politisk dummebøde. De har brug for stabile og konkurrencedygtige vilkår, så de kan gøre det, de allerede gør hver dag: skabe vækst, job og velstand.
En genindført formueskat vil være et skridt i den forkerte retning. Ikke kun for virksomhederne, men for dansk økonomi som helhed.
