Socialdemokratiet i Vesthimmerland ønsker fokus på uddannet personale i dagtilbud
Socialdemokratiet ved Jens Christian Pedersen har den 26. juni 2025 henvendt sig for at få en opgørelse på andelen af uddannet personale i Vesthimmerlands Kommunes dagtilbud. Efter modtagelse af opgørelsen har Jens Christian Pedersen den 1. juli 2025 foreslået, at orienteringen kom på Børne- og Familieudvalgets dagsorden. Udvalget behandler sagen på møde den 12. august 2025.
Baggrund
Børne- og Familieudvalget har en målsætning om, at der er mindst 80 % uddannet personale ansat i Vesthimmerlands Kommunes dagtilbud.
Socialdemokratiet ved Jens Christian Pedersen anmodede den 26. juni 2025 om at få en status på denne målsætning (se bilag). Efter modtagelse af opgørelsen har Jens Christian Pedersen den 1. juli 2025 foreslået, at orienteringen kom på Børne- og Familieudvalgets dagsorden.
Overordnet set viser opgørelse fra 1. halvår af 2025, at målsætningen er tæt på at være opfyldt. Opgørelsen viser også, at der er forskel mellem de enkelte institutioner, og Forvaltningen er i dialog med de tre institutioner, som er langt fra målsætningen, således at der ved kommende stillingsledighed ansættes uddannet personale.
Forventet konsekvens
Børne- og Familieudvalget orienteres om status for andelen af uddannet personale i Vesthimmerlands Kommunes dagtilbud.
Organisering og kommunikation. Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag: Ingen relevant lovgivning.
Økonomi: Udgiftsneutralt.
Procesplan: Ingen bemærkninger.
Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.
Indstilling: at orienteringen tages til efterretning.





