Stigende støttebehov i Mariagerfjord: Tabt arbejdsfortjeneste nærmer sig 10 mio. kr.
Udvalget for Børn og Familie blev på udvalgsmødet den 12. august 2024 orienteret om, at der ses en tydelig stigning i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste både på landsplan og i Mariagerfjord Kommune.
Som opfølgning herpå orienteres Udvalget for Børn og Familie den 12. august 2025 om status på, hvordan udviklingen af udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste ser ud i 2025. Der orienteres samtidig om, hvordan der arbejdes med tiltag, som skal bidrage til en opbremsning af udviklingen til gavn for de berørte familier, børn og unge.
Indstilling
Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Udvalget for Børn og Familie: at orienteringen tages til efterretning
Sagsfremstilling
Der ses både på landsplan og i Mariagerfjord Kommune en vedvarende stigning i antallet af forældre, der modtager tabt arbejdsfortjeneste.
Tabt arbejdsfortjeneste er en kompensationsydelse, der kan bevilges til forældre med et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk/langvarig lidelse. Det er en betingelse for bevilling, at barnet som følge af sin funktionsnedsættelse har behov for pasning i hjemmet, og at det vurderes mest hensigtsmæssigt, at en af forældrene varetager denne opgave. Ydelsen gives under forudsætning af, at forælderen helt eller delvist har opgivet sin beskæftigelse for at kunne tage sig af barnet i hjemmet.
Udviklingen i Mariagerfjord Kommune
I Mariagerfjord Kommune har der været en tydelig stigning i både antallet af modtagere af tabt arbejdsfortjeneste og de tilhørende udgifter.
- I 2021 var der 116 modtagere af ydelsen med en samlet nettoudgift på 4,6 mio. kr.
- I 2023 var antallet steget til 140 modtagere med en nettoudgift på 7,1 mio. kr.
- I 2024 var antallet steget til 159 modtagere med en nettoudgift på 9,5 mio. kr.
Der ses fortsat en stigning i antal modtagere og udgifter til tabt arbejdsfortjeneste men den ser ud til at stagnere i 2025. Der er i 2025 budgetteret med en udgift på 10,2 mio. kr. på baggrund af den seneste udvikling.
Økonomiske konsekvenser og forventninger
Administrationen vurderer, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste i 2025 vil stige med yderligere 700.000 kr. netto sammenlignet med 2024. Det vurderes samtidig, at stigningen til udgifterne er mindre end der er set i de foregående år. På den baggrund vurderes det, at stigningen på nuværende tidspunkt flader ud og det forventes, at stigningen i udgifterne i højere grad stagnerer.
Administrationen forventer på baggrund af den seneste økonomivurdering, at budgettet overholdes med de tilførte midler til budget 2025.
Ufrivilligt skolefravær
I august 2024 blev Udvalget for Børn og Familie orienteret om, at administrationen havde lavet en kortlægning, der viste, at flere forældre modtager tabt arbejdsfortjeneste. Kortlægningen viste en tendens til, at det især er forældre til børn i skolealderen og børn tilknyttet et specialundervisningstilbud. Stigningen ses især hos forældre, som har børn med en diagnose inden for autismespektret.
Stigningen sås både i forhold til forældre, der får tabt arbejdsfortjeneste for nedsat tid og fuld tid.
Det blev i 2024 vurderet, at en væsentlig årsag til de stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste skyldes ufrivilligt skolefravær blandt børn og unge, hvilket også er en tendens der ses på landsplan.
Ufrivilligt skolefravær kan have alvorlige og langvarige konsekvenser for børn og unge. Ud over de umiddelbare faglige udfordringer – såsom manglende deltagelse i undervisningen og faldende læringsudbytte – kan fraværet også have sociale og psykiske følgevirkninger. Flere børn og unge med længerevarende fravær oplever ensomhed, isolation fra jævnaldrende og en svækket tilknytning til fællesskabet i skolen. Dette kan forværre allerede eksisterende udfordringer som angst, depression og lavt selvværd.
På længere sigt kan ufrivilligt skolefravær føre til lavere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket ligeledes øger risikoen for manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.
På den baggrund er der som et led i udviklingsplanen “Deltagelsesmuligheder for alle børn og unge” iværksat en række tiltag for tidligere opsporing og håndtering af ufrivilligt skolefravær.
Tiltagene er delt i 3 kategorier:
- Tiltag i forhold til tidligere opsporing af bekymrende fravær, som har et forebyggende sigte og
- Tiltag for elever, som har skolevægring og hvordan de kan støttes til at komme tilbage i skole.
- Tiltag som skal styrke samarbejdet med bl.a. de praktiserende læger
Initiativerne som igangsat med henblik på at forebygge ufrivilligt skolefremmøde og få elever med skolevægring tilbage i skole forventes ligeledes at bidrage til, at udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste kan fastholdes på det forventede niveau i 2025.
Forventningen understøttes ligeledes af, at Familierådgivningen i 2024 gennemgik bevillingspraksissen for tabt arbejdsfortjeneste på familie området med henblik på at sikre, at det er de rette der får ydelsen. Samtidig er opfølgningen intensiveret.
Der har således været iværksat en række tiltag på både familieområdet og PPR/skole området, som kan have bidraget til, at der ses en opbremsning i stigningen i udgifterne.
Styrket tværprofessionel indsats ved ufrivilligt skolefravær og tabt arbejdsfortjeneste
Der er således igangsat en række initiativer, som primært har til formål at forebygge ufrivilligt skolefremmøde og støtte eleverne, som har ufrivilligt skolefremmøde til at komme tilbage i skole med det formål at styrke elevernes trivsel og udvikling.
Administrationen vurderer dog, at der er fortsat er behov for en styrket tværprofessionel indsats, da udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste fortsat stiger. Derfor igangsættes der i august 2025 et pilotprojekt på tværs af Skole, PPR, Familierådgivningen og Arbejdsmarkedsområdet.
Formålet med initiativet er at styrke støtten til barnet eller den unge, der har ufrivilligt skolefravær, således at barnet får den nødvendige hjælp til at komme trygt tilbage i skole. Samtidig skal der være fokus på at støtte både barnet og forældrene gennem hele processen. Skolen, PPR og Familierådgivningen skal samarbejde tæt om barnets skolegang og trivsel, mens Jobcenteret bidrager med støtte til forældre, der har været helt eller delvist ude af arbejdsmarkedet.
Pilotprojektet løber i skoleåret 2025-2026 og vil i denne periode være under udvikling og afprøvning. Der forventes derfor ikke at kunne ses en målbar effekt allerede i 2025.
Økonomi
Merforbruget er finansieret af reservepuljen på overførselsområdet i 2024, og fast tilført budgettet i 2025.
