Skivum-Giver på toppen i 2021 – hvem tager føringen i år?
Kommunalvalget tirsdag 18. november nærmer sig. En valgdag, hvor der også stemmes til regional- og ældrerådsvalget.
I Vesthimmerland vil Kommunen gerne slå et slag for den højest mulige valgdeltagelse, og derfor har de udarbejdet et kort fra seneste kommunalvalg i 2021, der viser vores kommunes 14 valgsteder og stemmeprocenter.
Skal Skivum-Giver løbe med sejren, som valgstedet med højeste stemmeprocent, igen? Eller bliver de mon overhalet? Og hvad med Aalestrup, skal vi have jer længere op på listen?
1. Skivum-Giver: 73,0 %
2. Strandby: 70,1 %
3. Aars: 69,7 %
4. Gislum-Vognsild: 69,2 %
5. Hvalpsund: 67,7 %
6. Overlade: 67,7 %
7. Løgstør: 67,5 %
8. Farsø: 65,8 %
9. Vester Hornum: 65,7 %
10. Ranum: 65,7 %
11. Hornum-Ulstrup: 64,9 %
12. Salling: 64,6 %
13. Gedsted: 64,2 %
14. Aalestrup: 63,2 %
Lad os sammen overgå resultatet fra valget i 2021, hvor Vesthimmerlands stemmeprocent var 67,1.



