ForsideVesthimmerlandVesthimmerlands Kommune: Ny kostpolitik for børn og unge 0-18 år

Vesthimmerlands Kommune: Ny kostpolitik for børn og unge 0-18 år

Vesthimmerlands Kommune: Ny kostpolitik for børn og unge 0-18 år

Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune behandler den 10. marts udkastet til en ny kostpolitik for børn og unge i alderen 0-18 år. Den nye politik erstatter den eksisterende vejledende kostpolitik, som har været gældende siden 2009, og udvider rammerne fra dagtilbud til også at dække skoler, ungdomsskole, klubtilbud, sundhedspleje og tandpleje.

Formålet med kostpolitikken er at sikre sunde og bæredygtige måltider, fremme trivsel og læring samt skabe fælles rammer for kost på tværs af alle institutioner i kommunen. Politikken lægger vægt på madglæde, madmod, børneinddragelse, lokale principper for måltider, klima og miljø, ernæring og sundhed samt samskabelse med forældre.

Alle institutioner skal udarbejde lokale handleplaner og principper, som understøtter kostpolitikken og de officielle anbefalinger. Ifølge forvaltningen vil politikken styrke både det ernæringsmæssige og sociale aspekt af måltiderne og give mulighed for faglig læring, sociale relationer og trivsel.

Udkastet har været sendt i høring hos skoler, dagtilbud, sundhedsplejen, tandplejen og Ung Vesthimmerland. Der er indkommet 28 høringssvar, hvor langt de fleste udtrykker opbakning. Flere fremhæver, at politikken er overordnet og fleksibel, så den kan tilpasses den enkelte institutions behov. Enkelte institutioner har givet forslag til præciseringer om vejledende karakter og opfølgning på de officielle anbefalinger.

Børne- og Familieudvalget indstiller til Byrådet, at kostpolitikken vedtages med to justeringer: På side 3 tilføjes, at politikken er vejledende og danner rammen for de lokale principper og handleplaner for mad og måltider, som udarbejdes i de enkelte institutioner. På side 4 ændres ordlyden i Boblen nummer 9, så alle dagtilbud, skoler, ungdomsskoletilbud og sundhedsplejen tilstræber at leve op til de officielle anbefalinger. Den endelige godkendelse forventes i Byrådet den 26. marts 2026.

Den nye politik er vedlagt sagen som bilag: Kostpolitik for børn i kommunale institutioner 0-18 år – 2025 – version 4

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler