De Rejseglade inviterer til oplevelsesrig grupperejse til den eftertragtede ø Kreta
De Rejseglade er klar med en ny grupperejse. Denne gang går turen til den naturskønne ø Kreta. Det bliver i dagene 17. – 24. april 2026. Her indlogeres deltagerne på det skønne 4-stjernede hotel Sirios Village, der ligger 500 meter fra en fin strand og med kort afstand til den skønne havneby Chania. Hotellet er et af Bravo Tours favoritter.
-Tidspunktet er der, hvor Kreta er smukkest. Blomsterne er sprunget ud og øen er farverig. Gennemsnitstemperaturen oplyses til 20 – 23o C. Øen er elsket af mange og regnes som en af Grækenlands bedste feriesteder. Dens varierede og flotte natur sammen med masser af kulturhistorie fanger mange. Dertil kommer den spændende græske mad, der serveres, oplyser De Rejseglades formand Heine Pedersen.
-Vi har med succes besøgt Kreta tidligere og ser frem til at gøre det igen. Vi har skaffet et hotel med gode værelser og et formidabelt køkken. Der er flere pools og mange aktivitets-
muligheder. Afstand til strand er få hundrede meter og afstanden til den flotte havneby Chania er kun tre kilometer, fortæller Heine Pedersen, De Rejseglade.
-Når man besøger Kreta, så skal man opleve øen. Her er mange muligheder og med i rejsen er tre udflugter, hvor man får rig mulighed for at stifte bekendtskab med øen og dens historie. Det med dansktalende guide, som har et bredt kendskab til øen og dens historie.
Rejsen skal være så let som mulig for alle. Der bliver busopsamling i forskellige byer i Vesthimmerland. Der er All inklusive på hotellet, hvilket omfatter mad og lokale drikkevarer.
Udflugterne er arrangeret. Hotellet har et meget servicemindet personale
Nyrenoverede dobbeltværelser superior med balkon/terrasse, ca. 25m2 som enkeltværelser.
Er man to eller flere, er der indlogering i familie suite med balkon/terrasse: Familie suiterne er renoverede og 30-35 m2 og er indrettet med opholdsrum med samt separat soveværelse
-Vi har et fantastisk sammenhold på vores rejser. Gruppen af deltagere består af nye og tidligere deltagere. Grundkernen er fællesskab og hygge. Det skaber vi fra starten af turen med busopsamling. Det efterfulgt af flyrejsen der er fra Aalborg Lufthavn. Ved spisningerne og på udflugterne forsøger vi at få samlede borde og. Det er efter kort tid en sammentømret gruppe vi oplever, fortæller Heine Pedersen, De Rejseglade, som selv er rejseleder på turen.
Han understreger, at man aldrig er alene på De Rejseglades rejser. Der er altid nogen, der er klar til at hjælpe en, hvis der er problemer med sygdom, sprog eller noget helt andet. Vi er der for hinanden og er klar til at give en hjælpende hånd, når der er brug for det, siger Heine Pedersen.
Seneste tilmelding til rejsen er den 15. februar 2026 og skal ske til Heine Pedersen på mobil 21 42 68 39 eller på mail heine@ranum-teltudlejning.dk. Efter d. 15. februar kan De Rejseglade ikke garantere pladser og priserne vil kunne ændre sig. Der anbefales derfor hurtig tilmelding, da der er tradition for udsolgt til rejserne.
Rejsen er for alle, som er selvhjulpne i form af at kunne klare sig selv på værelse og komme rundt på hotellet
Medlemskab af De Rejseglade er en betingelse for deltagelse. Kontingent kr. 100 pr. person/år.
Yderligere informationer og spørgsmål til rejsen vil kunne fås hos Heine Pedersen på ovennævnte mobil eller mail.

















