FDF Løgstør til søs
Maritim festival startede noget tidligere for Løgstørs FDF børn og ledere. Fredag eftermiddag drog FDF børn og ledere til Aalborg Skudehavn, hvor træskibet Jens Krogh, ejet at Aalborg Søkreds, ligger til. Inden mønstringen på skibet, blev maverne tanket op, så alle kunne klare sig til aftensmaden ombord blev lavet og serveret.
Besætningen byder velkommen og straks er alle delt op i hold – sejlerhold, arbejdshold og fritid, alt fungerer struktureret a la et skoleskib, hvor regler er regler, der er opgaver til alle og alle hjælper til med de opgaver der må være.
Fredag gik weekendtogten stille og roligt, hvor der blev sat anker udenfor Nibe bredning natten over. Turen gik tidlig lørdag morgen videre til Løgstør mod Livø, hvor det startede roligt men op af dagen gav det rusk og regn. Efter en tur igennem sejlrenden i de store bølger, hvor alle fandt sin egen lille niche at være i, blev der til sidst læ bag Livø, hvor natten blev brugt i havnen. Trods at der hos købmanden var berettet om, at der var 76 rollespillere fra forskellige lande, som lavede et rollespil over hele øen, en zombie kunne forekomme og jordens undergang ville kulminere på havnen til aften. Men ingen hørte til noget eller nogen, alle var trætte g vejret bør ikke til besøg på havnen. Efter en god lang nattesøvn, vågnes der op til rolig vand og høj energi fra besætningen, som har gode intentioner for at vi skal sejle turen til Løgstør med sejl og ingen motor. Dette lod sig gøre, og sikke en fornøjelse, den store rengøring på skibet blev klaret, og frokosten blev nydt på dækket i solskin.
Børn og ledere har fået årets oplevelse sammen, der er flyttet grænser og alle er kommet hjem med en masse i rygsækken og der blev fortalt i et væk, da forældrene kom for at afhente børnene.
Jens Krogh gik i havn søndag kl. 14 i Løgstør, hvor besætningen bød alle på kage og kaffe, sammen med forældre, her blev weekenden vendt og en aftale om at s skal gentages er laver.
Jens Krogh skulle efterfølgende deltage i Maritim festival og kapsejladsen Limfjorden rundt.









