ForsideVesthimmerlandOpbakningen til arrangementer og det at være frivillig er stor i Vilsted

Opbakningen til arrangementer og det at være frivillig er stor i Vilsted

Opbakningen til arrangementer og det at være frivillig er stor i Vilsted

Vilsted har gjort det igen. En vellykket friluftsspisning samlede mange af byens beboere. Samvær, en god snak, noget dejligt mad at spise og noget at skylle det ned med, så er stemmebåndet løsnet. De 40 fremmødte fik sig en rigtig god oplevelse.

Vilsted Medborgerforening var til grill aftenen på havnen i Vilsted vært for pølser og kartoffelsalat. Havde man lyst til at lave noget andet mad, stillede foreningen grill til rådighed.

-Det er skønt med stor opbakning, når vi laver arrangementer, siger formand for Vilsted Medborgerforening Gitte Greth.  Det betyder meget for vores lokalsamfund. at vi har et stærkt sammenhold. Det gør vi meget for at have og finder det vigtigt, at vi kan mødes på tværs af adresser og alder og få en god snak. Et tiltag der kan medvirke til at samle nye kræfter til de udfordringer, vi arbejder med, tilføjer hun.

Opgaver står lige for døren.  Lørdag den 8. august har vi byfest her i Vilsted. Det med et stort program som kræver flittige hænder til at få opgaverne løst. Det samme er tilfældet. når vi lørdag, den 22. august er med til at arrangere fejringen af Vilsted Sø 20-års jubilæum, siger Gitte Greth. Hertil kommer det foreningsarbejde, der også om kort tid starter op.

-Men vi kan noget her i Vilsted. Vi kan samle folk til vores arrangementer. Det samme gælder at samle frivillige. Vi står sammen og ved alle sammen, at det er måden at overleve på i det dejlige landsbysamfund vi har, slutter Gitte Greth.

Et godt måltid mad og udveksling af det sidste nye der er sket i Vilsted og opland er godt at få klaret en gang imellem. Et fælles måltid er et godt udgangspunkt. Foto: Heine Pedersen
Medlemmerne giver gerne en hånd med, når der er udfordringer der skal klares. Foto: Heine Pedersen
Vilsted Medborgerforening giver gerne pølser og kartoffelsalat, når det kan medvirke til at samle byens borgere. Foto: Heine Pedersen
Flere var klar til at melde sig til løsning af opgaver ved de kommende arrangementer. Foto: Heine Pedersen
Der var god rift om pølser og kartoffelsalat. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler