ForsideVesthimmerlandFra praktikant til driftsansvarlig: Palle fejrer 40 år hos Bygma Aars

Fra praktikant til driftsansvarlig: Palle fejrer 40 år hos Bygma Aars

Fra praktikant til driftsansvarlig: Palle fejrer 40 år hos Bygma Aars

Den 1. august kan Bygma Aars fejre et særligt jubilæum. Her markerer Palle Thorsen 40 år i virksomheden.

Palle begyndte som praktikant og fik efterfølgende en læreplads i trælasten. Siden har han gennem fire årtier varetaget en lang række forskellige funktioner og har blandt andet bidraget som chaufførafløser, kørselsleder og sikkerhedsrepræsentant. I dag er han driftsansvarlig, hvor han har den daglige kontakt med fragt- og vognmænd.

En medarbejder, man altid kan regne med

– Palle er indbegrebet af en medarbejder, man altid kan regne med. Han møder både kolleger og kunder med godt humør, tager ansvar og har gennem 40 år ydet en stor indsats for Bygma. Vi er meget glade for at kunne fejre hans imponerende jubilæum, siger Rune Poulsen, direktør i Bygma Aars.

Udvikling holder arbejdsglæden i live

For Palle har det aldrig været svært at møde på arbejde.

– Jeg nyder at møde ind hver eneste dag. Det, jeg især godt kan lide ved Bygma, er, at vi hele tiden udvikler os. Virksomheden har gennemgået en kæmpe udvikling, og det har været spændende at være en del af. Samtidig er der et stærkt sammenhold i Bygma Aars, som betyder meget for mig, siger Palle.

Han fremhæver også muligheden for hele tiden at lære nyt som en vigtig grund til, at arbejdsglæden stadig er intakt efter 40 år.

– Jeg har altid nydt at lære fra mig til de unge lærlinge, men jeg bliver heller aldrig selv færdig med at lære. Som min kone plejer at sige: “Hvis du ikke har lært noget nyt, så må du ikke tage hjem.” Det har jeg taget til mig – og det bliver jeg aldrig træt af, siger han.

En kultur, hvor medarbejdere bliver 

Palles 40-års jubilæum er et stærkt bevis på den kultur, der præger Bygma. Når medarbejdere vælger at blive gennem årtier, skyldes det ikke kun loyalitet, men også et arbejdsliv præget af fællesskab, udvikling og muligheden for løbende at tage nye opgaver og ansvar.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler