En stopfyldt lystbådehavn er blevet tømt til sidste lystfartøj
Det er ikke lige nu, man i Løgstør skal prale af at have en sprængfyldt lystbådehavn. Der er faktisk ikke en eneste båd tilbage. Lystbådene er kommet på land for at overvintre og senere klargjort, så de er klar til en ny sæson i Løgstør Havn og på Limfjorden.
At lystbådene kommer på land, hænger for mange også sammen med, at de gerne vil have sikkerhed for fartøjets ve og vel. Ingen ved, hvor mange storme der kommer i løbet af vinteren. Det har betydning for bådenes fortøjning, som der skal være meget tjek på. Man ved ej heller, hvor meget vintervejr vi får. Her vil isslag på bådene være en uønsket gæst.
Et forhold som lystbådsejerne er meget på vagt overfor, er forsikringsdækning ved skader forvoldt i vinterperioderne. Her er det meget forskelligt, hvad forsikringsselskaberne dækker. Nogle dækker i begrænsede perioder, mens andre dækker hele året.
Det er op til den enkelte ejer at sørge for, at ens båd ligger trygt og godt. At valget er at få den på land og enten hjem til sig selv privat eller på en fælles oplagringsplads er op til den enkelte bådejer. Jo tættere den er på en. jo lettere er det at lave reparationer, når vejret tillader det.
Afhængigt af vejret skal det nok forventes. at vi skal hen i april/maj. før lystbådehavnen igen er fyldt op.







