Derfor fejrer vi Lucia den 13. december
Santa Lucia – lysets helgen i vintermørket
Den 13. december fejres Luciadag over hele Danmark. Mange forbinder dagen med børn i hvide kjortler, levende lys og den velkendte Luciasang, som lyser op i den mørke adventstid. Men bag traditionen gemmer sig fortællingen om en ung kristen kvinde fra oldtiden: Santa Lucia – lysets helgen.
Navnet Lucia betyder ”lys”, og netop lyset er det centrale symbol i fejringen. Oprindeligt er Luciadag en katolsk helgendag til minde om Santa Lucia, der levede i begyndelsen af 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien.
En farlig tro
Lucia levede på et tidspunkt, hvor det var forbudt at være kristen i Romerriget. De romerske myndigheder opfattede kristendommen som en trussel, blandt andet fordi de kristne nægtede at ofre til kejseren, som blev betragtet som guddommelig. I stedet holdt de fast i troen på én Gud.
Kristne risikerede derfor både fængsel, tortur og dødsstraf. Mange levede i skjul og søgte tilflugt i katakomberne – underjordiske gravanlæg – hvor de kunne praktisere deres tro i hemmelighed.
Bar lys for at hjælpe andre
Ifølge legenden sneg Lucia sig ud om natten for at hjælpe fattige og syge. Hun bragte mad til dem, der gemte sig i mørket, og for at kunne se – og samtidig have hænderne fri – bar hun en krans med lys på hovedet. Det er denne fortælling, der i dag lever videre i Luciaoptogene, hvor lyset bæres gennem vintermørket.
Straffet for sin tro
Da Lucias mor mirakuløst blev helbredt fra en dødelig sygdom, lovede Lucia at vie sit liv til Kristus. Hun nægtede derfor at gifte sig med den mand, som hendes familie havde udset til hende. Den afviste bejler hævnede sig ved at angive Lucia til de romerske myndigheder som kristen.
Lucia blev arresteret under kejser Diocletians kristenforfølgelser. Ifølge legenderne forsøgte man flere gange at straffe hende, men hver gang blev hun beskyttet ved guddommelig indgriben. Okser kunne ikke flytte hende, da hun skulle føres bort, og hverken ild eller olie ville brænde hende.
Til sidst blev Lucia henrettet med et sværd. Hun døde den 13. december år 304 og blev kort efter betragtet som martyr og helgen i den katolske kirke.
De blindes skytshelgen
En særlig del af Lucia-legenden knytter sig til hendes øjne. Ifølge én overlevering rev hun selv sine øjne ud for ikke at friste sine bejlere. En anden fortæller, at hendes øjne blev stukket ud af bødlen. Derfor er Lucia blevet skytshelgen for blinde og mennesker med øjensygdomme, og hun afbildes ofte med sine øjne liggende på et fad.
En uhyggelig nat i Norden
I Norden var Lucianatten – også kaldet Lussenatten – efter den gamle kalender årets længste nat. Man mente, at mørket var fyldt med onde ånder og troldtøj, og derfor skulle alt arbejde helst være afsluttet, før natten faldt på.
Fra Sverige til Danmark
Efter reformationen i 1536 ophørte fejringen af Lucia som helgendag i Danmark. I Sverige holdt man dog fast i traditionen, og siden 1920 har Luciaoptog været en fast del af den svenske december.
Efter Anden Verdenskrig fandt traditionen igen vej til Danmark, hvor den i dag er en naturlig del af adventstiden – i skoler, børnehaver, kirker, på plejehjem og mange andre steder.
Lucia med sin hvide dragt og sit lys er i dag et symbol på håb midt i mørket – og et billede på mennesket, der bærer lys og næstekærlighed videre i verden.
Kilde: folkekirken.dk
