ForsideMariagerfjordSådan kan du brevstemme før folketingsvalget i Mariagerfjord Kommune

Sådan kan du brevstemme før folketingsvalget i Mariagerfjord Kommune

Sådan kan du brevstemme før folketingsvalget i Mariagerfjord Kommune

Vælgere i Mariagerfjord Kommune har nu mulighed for at brevstemme til det kommende valg til Folketinget. Perioden for brevstemning løber fra 26. februar til 20. marts 2026, og stemmeafgivningen kan ske flere steder i kommunen.

Brevstemning foregår først og fremmest i Borgerservice i både Hobro og Hadsund i den almindelige åbningstid – og det er ikke nødvendigt at bestille tid. Vælgerne skal blot møde op og medbringe legitimation i form af sundhedskort, pas, kørekort eller valgkort.

Brevstemning kan som udgangspunkt ske i Borgerservice i både Hobro og Hadsund i den almindelige åbningstid.

I Borgerservice i Hobro på Adelgade 30B er der åbent tirsdag kl. 10.00–15.30, torsdag kl. 10.00–17.00 og fredag kl. 10.00–12.00.
I Borgerservice i Hadsund på Himmerlandsgade 9 er der åbent mandag kl. 10.00–17.00 og onsdag kl. 10.00–15.30.

Her kan vælgere møde op uden tidsbestilling og afgive deres brevstemme inden fristen den 20. marts.

Ekstra åbent for brevstemmer

Derudover holder Borgerservice i både Hobro og Hadsund ekstra åbent udelukkende for brevstemmer på følgende dage:

  • Lørdag 7. marts kl. 10.00–13.00
  • Lørdag 14. marts kl. 10.00–13.00
  • Fredag 20. marts kl. 09.00–16.00

I uge 12 flyttes brevstemmeafgivningen i Hobro fra Borgerservice til Hobro Bibliotek i Adelgade. Her kan man brevstemme:

  • Tirsdag 17. marts kl. 10.00–15.30
  • Torsdag 19. marts kl. 10.00–17.00
  • Fredag 20. marts kl. 09.00–16.00

Mulighed for at stemme på biblioteker

I samme uge kan borgere også brevstemme på Arden Bibliotek og Mariager Bibliotek.

Her er tiderne:

Arden Bibliotek og Mariager Bibliotek

  • Mandag 16. marts kl. 10.00–16.00
  • Tirsdag 17. marts kl. 10.00–15.00
  • Torsdag 19. marts kl. 12.00–17.00

Hjælpemidler til rådighed

For at gøre det lettere for alle at stemme, er der forskellige hjælpemidler til rådighed i Borgerservice i Hobro og Hadsund. Her kan vælgerne blandt andet benytte LED-lampe med regulerbar lysstyrke, lup, sort pen og hæve-sænkebord. I Hobro findes der desuden et CCTV-forstørrelsesapparat.

Mulighed for at stemme hjemme

Borgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på et af stemmestederne, kan ansøge om at brevstemme i eget hjem. Ansøgning kan ske ved at udfylde en blanket eller ved at kontakte Borgerservice på telefon 97 11 31 17 fra 26. februar og frem til torsdag den 12. marts kl. 18.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler