ForsideMariagerfjordMaskerede personer fanget på kamera på Nyvej

Maskerede personer fanget på kamera på Nyvej

Maskerede personer fanget på kamera på Nyvej

Himmerlands Politi efterforsker et indbrud i en lejlighed på Nyvej i Hobro, hvor maskerede personer er blevet fanget på videoovervågning.

Indbruddet fandt sted i går eftermiddag og ifølge politiets efterforskning varede det kun ganske kort tid. Overvågning fra stedet viser, at indbruddet skete mellem klokken 15.38 og 15.40.

Politiassistent Anders Nielsen fra efterforskningen hos Himmerlands Politi fortæller, at man på videoovervågningen kan se maskerede personer i forbindelse med indbruddet.

– På videoovervågning ses der maskerede personer, og det er en sag, vi arbejder videre med. Der er også andre efterforskningsskridt, som jeg af taktiske årsager ikke kommer ind på lige her og nu, siger Anders Nielsen.

Ifølge politiet skaffede en af de maskerede personer sig adgang til lejligheden ved at afliste en rude. Herefter gik personen ind i lejligheden og stjal et kontant beløb, inden vedkommende igen forlod stedet.

Politiet vil nu meget gerne høre fra borgere, der kan have set noget usædvanligt i området.

Har du set maskerede personer i nærheden af Nyvej i går eftermiddag, beder politiet dig kontakte dem på telefon 114.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler