Toppedalskolens bestyrelse bekymret for ny højspændingsstation
Bekymringsskrivelse fra Toppedalskolens bestyrelse er på dagsordenen når Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 3. februar 2026.
Bestyrelsen ved Toppedalskolen har den 21. januar 2025 henvendt sig med en bekymring i forhold til placering af en kommende højspændingsstation.
Baggrund
Bestyrelsen ved Toppedalskolen har henvendt sig med en bekymring i forhold til placering af en kommende højspændingsstation. “Efter at have fået viden om, at Energinet som en del af ny netstruktur i Nordjylland påtænker, at placere en ny højspændingsstation meget tæt ved vores skole, har vi som skolebestyrelse for Toppedalskolen følgende bekymringer, vi gerne vil dele, idet vi er meget undrende overfor, hvordan man finder en sådan placering hensigtsmæssig.”
Bekymringen er delt op i 5 punkter:
- Manglende muligheder for yderligere udvidelse af skolen og opførelse af nye boliger i fremtiden grundet forsigtighedsprincippet.
- Fremtidigt terrormål grundet kritisk infrastruktur.
- Frygt for magnetfelterne forhøjede kræftrisiko.
- Støjgener fra vejrafhængig koronastøj
- Vagabonderende strømme fra højspændingsstationen.
Skole- og dagtilbudsforvaltningen er ikke i besiddelse af de faglige kompetencer til, at kunne belyse sagen nærmere.
Forventet konsekvens: Ingen bemærkninger.
Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag: Ingen relevant lovgivning.
Økonomi: Udgiftsneutralt.
Procesplan: Sagen oversendes til Teknik-, Miljø- og Klimaforvaltningen til faglig vurdering og besvarelse.
Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.
Indstilling
- at sagen drøftes
- at sagen oversendes til faglig vurdering og besvarelse i Teknik-, Miljø- og Klimaforvaltningen.


