Ansøgning om støtte til Thit Jensen 150-års markering behandles i Kultur- og Fritidsudvalget
Kulturelle aktiviteter – Ansøgning om tilskud til særudstilling i forbindelse med Thit Jensen 150 år er på dagsordenen når Kultur & Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde mandag den 3. november 2025.
Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet fremsender ansøgning om tilskud til særudstilling og arrangementsrække i 2026, i forbindelse med markering af 150 året for Thit Jensens fødsel.
Baggrund
Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet planlægger en udstilling- og arrangementsrække i perioden 17. januar – 30. november 2026, for markering af Thit Jensens fødsel.
Museet fremsender i den forbindelse ansøgning om tilskud til på 40.000 kr. Ansøgning og budget er vedlagt som bilag.
Af budgettet fremgår en samlet udgift på 204.000 kr. som forventes finansieret af diverse fonde herunder Vesthimmerlands Kommune.
Forventet konsekvens
Særudstillingen vil formidle Thit Jensens personlige liv og indsats som både forfatter og offentlig debattør. Af ansøgningen er 12 arrangementer beskrevet.
Museet fremhæver de deltagende parter/arrangører, hvor der samarbejdes med flere af kommunens institutioner. Udstillingen og de tilknyttede aktiviteter afholdes på Museet, Farsø Rådhuscenter og i Vesthimmerlands Musikhus ALFA.
Museet anslår, der i udstillingsperioden vil være besøg af omkring 3.000 gæster.
Forvaltningen bemærker, at ansøgningen opfylder kriterier for bevilling.
Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag: Ingen relevant lovgivning.
Økonomi: Der ansøges om tilskud på 40.000 kr.
Midlerne kan eventuelt finansieres fra puljen til kulturelle aktiviteter. Restbeløb for puljen udgør for nuværende 115.794 kr.
Oversigt over forbrug i 2025 er vedlagt som bilag.
Procesplan: Ingen bemærkninger.
Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget
Indstilling: at ansøgningen imødekommes.
Bilag
Ansøgning – Thit Jensen 150 a°r
Budget – Thit Jensen 150 a°r
Kulturpuljen – Oversigt over forbrug 2025


