Kalder alle champagne elskere til Hobro – Kæmpe og gratis champagnefestival hos Hobro Vinhandel
Nytårsaften nærmer sig med hastige skridt og dermed også traditionen med at lade champagnepropperne springe og på behørig vis, at skåle det nye år velkommen og ønske hinanden et godt nytår.
Skal 2023 afsluttes med lækre bobler kan du helt sikkert hente inspiration til valget af de gyldne dråber ved den store champagnefestival, som løber af stablen hos Hobro Vinhandel fredag den 29. december 2023.
Butikschef hos Hobro Vinhandel Daniel Granding og hans personale pynter butikken på Østergade 3 hyggeligt op og opstiller flere smage øer – Hvor der bydes på et festfyrværkeri af lækre…. Champagner, Cava, Crémant, Lambrusco og Prosecco.
– Vi finder det bedste frem fra gemmerne og vil den 29. december byde på et væld af gode bobler og samtidig vil vi benytte lejligheden til at ønske vores kunder et godt nytår, fortæller Daniel Granding og fortsætter, derfor har vi denne aften også kræset ekstra for vores mange gode tilbud i butikken.
Champagnefestivalen er den 29. december mellem kl. 17-20 og i butikken på Østergade 3 i Hobro og det er ganske gratis at deltage. Der er ingen tilmelding der er bare at møde op indenfor tidsrummet.
Hobro Vinhandel på Østergade 3 i Hobro har gennem de seneste 4 år været drevet med Daniel Granding som Butikschef og beskæftiger i dag 5 medarbejdere. Daniel har i sin tid i butikken udvidet butiksarealet og tilføjet nabobygningen til lager og pakkeri af gavekurve til private og erhverv.