ForsideVesthimmerlandVinterbadere hygger sig i Limfjorden

Vinterbadere hygger sig i Limfjorden

Vinterbadere hygger sig i Limfjorden

Mange tænker i denne tid på sangen ”Det er en kold tid vi lever i”. Nogle tænker på de frostgrader vi har. Andre på velværet med ”det kolde gys” i Limfjorden. Et elsket sted for vinterbadere er Løgstør, hvor ikke færre end 250 er medlemmer af Løgstør vinterbadere.

Medlemmerne kommer fra nær og fjern, men værdsætter faciliteterne på lystbådehavnen i Løgstør så meget, at de gerne tager turen hertil langvejs fra. Klubhusets faciliteter og adgangen til Limfjorden er god. Alle medlemmer har med egen nøgle adgang til klubhusets faciliteter med bad, toiletter og saunaer.

Efter ”det kolde gys” i Limfjorden kan de få varmen igen i saunaerne. Her tænker de sig til den næste dukkert og når den er taget, så går turen tilbage til saunaen.

En solid gangsti lavet af skridsikker beton fører fra klubhuset og til bade stedet. Her er der placeret en stige, som gør, at det er let at komme i vandet og op af det igen ved forskellige vandhøjder.

På turen tilbage fra bade stedet kan man nyde synet af det, der kan forveksles med sne. Stranden er nemlig fyldt med masser af hvide skaller, som kan forveksles med et snedække.

Så når man kommer forbi fiskerhusene på havnen i Løgstør og ser, at der holder flere biler, så er det i vintertiden ikke nødvendigvis folk, der er i deres træhuse. Sandheden er i langt de fleste tilfælde, at det er vinterbadere, der benytter klubhuset og får sig et bad i Limfjorden.

Skiltet på havnen henviser at benytte broen til badning i Limfjorden. Denne henvisning gælder alle årstider. Foto: Heine Pedersen
250 medlemmer af Løgstør vinterbadere benytter sig af klubhusets bade- og toilet faciliteter, når de bader i Limfjorden. Foto: Heine Pedersen
Der er en god og sikker sti, lavet i beton og med ruflet overflade, så man ikke skrider. Foto: Heine Pedersen
Klubhuset er ikke stort. men der er plads til alle, når man skal have varmen efter en kold dukkert i Limfjorden. Foto: Heine Pedersen
Denne stige gør, at det er let at komme i og op fra Limfjordens vande uanset vandstand. Foto: Heine Pedersen
Vinterbaderne er et sejt folkefærd, som nyder Limfjorden året rundt. Foto: Heine Pedersen
Efter et koldt bad i Limfjorden er det lykken at komme op i en varm sauna og få varmen igen. Foto: Heine Pedersen
Medlemmerne af Løgstør vinterbaderne har adgang mellem klubhuset og bade stedet i Limfjorden i meget kort afstand. Foto: Heine Pedersen
Stranden kan minde om snevejr. Det er det ikke, men hvide skaller. Foto: Heine Pedersen
Stranden med masser af hvide skaller er et af få steder ved Limfjorden. Foto: Heine Pedersen
Medens der er masser af liv med vinterbadere i Limfjorden, er der tomt og ingen aktivitet i Frederik d. VII’s Kanal. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler