Fiskerhusene venter på, at foråret og sommeren spirer frem, så det igen bliver attraktivt at benytte dem. Men tænk hvilket udsyn der er fra deres vinduer nu. Foto: Heine Pedersen
Nyd roen ved Frederik d. VII’s Kanal – lad sjælen få fred og lad batterier op
Hvor er det koldt at gå tur langs Frederik d. VII’s Kanal i Løgstør! Men! Hvor er det mange smukke billeder at se på. Frosten og sneen giver nogle helt andre billeder end dem, vi er vant til. Lad os nyde dem, mens de er her. Pludseligt uden at vi oplever det, er de væk.
Med denne billedserie fra kanalen vil jeg tage jer med på en lille smut i det kolde vejr. Du sidder måske hjemme i en varm stue og ser dem. Jeg håber, at de så kan inspirere til en gåtur langs kanalen og se mange flere billeder. De er der i hobetal, det er blot at lade øjnene fokusere.
Vandoverfladen er i det mest af Kanalen frosset til, men her ved træbroen holder de bærende stolper sig alligevel fri. Foto: Heine PedersenIkke alle både er taget op. Her et par fiskerbåde, der ligger klar til at komme i brug. Foto: Heine PedersenFiskegrejet er klar og venter kun på at blive brugt. Jo længere frosten hænger ved, jo længere tid går der, før det kommer i brug. Foto: Heine PedersenVasken og køkkenbordet, hvor fiskene gøres rene på, er også i venteposition til at komme i brug igen. Foto: Heine PedersenEt fantastisk motiv, som skal opleves. Måske ikke lige som mange, der benytter broen her, gør det. Huset i baggrunden er nemlig vinterbadernes klubhus. Her får de sig et dejligt ophold i saunaen efter det kolde gys i Limfjorden. Foto: Heine PedersenSnedriverne har hver sit helt eget mønster. Foto: Heine PedersenSkønt syn hvor træskibet ligger ved kaj og hvor vandet omkring det ikke er frosset til. Foto: Heine PedersenDet er i en tid som nu, at man skal nyde roen ved Frederik d. VII’s Kanal. Foto: Heine PedersenMange bådepladser ligger nu ubenyttet hen. Det giver ro og en dejlig oplevelse for sjælen. Foto: Heine Pedersen