Vilsted Kirkes menighed sagde farvel til afholdt præst
Et stort antal kirkegængere benyttede lejligheden til at sige farvel til sognepræst Michael Bergerud, som holdt sin sidste gudstjeneste i Vilsted Kirke. Han går fra 1. november 2025 på pension.
I sin prædiken sagde Michael Bergerud, at vi alle har brug for tro og håb og hænder, der bærer. Til den der tror, så har vi Jesus, Jordens skaber. Han hjælper dem, som tror, sagde han.
Efter prædikenen var der altergang med mange deltagere.
Formand for menighedsrådet Ingeborg Holm Nielsen takkede Michael Bergerud for hans indsats for Vilsted Kirke. Du har gjort det godt. Været afholdt af menigheden, menighedsrådet, medarbejdere. De er en dejlig person at samarbejde med, var hendes ord til den afgående præst.
For at vise sin påskønnelse af det positive samarbejde overrakte Ingeborg Holm Nielsen en gave til sognepræst Michael Bergerud. Hvilken han udtrykte stor taknemmelighed for.
Efter gudstjeneste og takketale blev der serveret burgere til de fremmødte. Her var der ligeledes lejlighed til at sige en personlig tak til sognepræst Michael Bergerud, som nu vil nyde sit otium.








