Vesthimmerlands Vands takster for drikkevand og spildevand i 2024
Økonomiudvalget i Vasthimmerland Kommune holder møde den 13. december 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Vesthimmerlands Vands takster for drikkevand og spildevand i 2024
Vesthimmerlands Vand A/S har fremsendt takstblade for 2024 for drikkevand og spildevand til Byrådets godkendelse i medfør af vandforsyningslovens § 53, stk. 1 og betalingslovens § 3, stk. 1.
Baggrund
Kommunens rolle er efter vandsektorloven at fungere som godkendelsesmyndighed i forbindelse med vand- og spildevandsforsyningernes fastsættelse af drifts- og anlægsbidrag, det vil sige at godkende, at takstblade ikke er i strid med vandsektorloven (legalitetsgodkendelse).
Afledt heraf gælder i følge § 53 i lov om vandforsyning for almene vandforsyninger at: “En almen vandforsyning fastsætter anlægs- og driftsbidrag en gang årligt. Fastsættelsen skal ske under overholdelse af den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, som er fastsat for forsyningen i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. (……) De årligt fastsatte anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor vandet forbruges”.
Tilsvarende gælder efter betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. § 3 om selskabernes fastsættelse af bidrag at: “De fastsatte kubikmetertakster og bidrag skal overholde den indtægtsramme eller den regnskabsmæssige kontrolramme, der er fastsat for spildevandsforsyningsselskabet i medfør af §§ 6 eller 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvorfra spildevandsforsyningsselskabet modtager spildevand, skal en gang årligt godkende de af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakster og faste bidrag”.
Vesthimmerlands Vand A/S har fra Forsyningssekretariatet (under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) den 12. august 2022 modtaget afgørelse om den økonomiske ramme for 2023-2024 på vandforsyningsområdet. Tilsvarende har Forsyningssekretariatet den 2. november 2023 modtaget afgørelse om den økonomiske ramme for 2024-2025 på spildevandsområdet.
Rammerne er fastsat med udgangspunkt i selskabets tidligere driftsomkostninger og er korrigeret med et indeks for omkostningsudviklingen, et generelt samt individuelt effektiviseringskrav og en række budgetterede omkostninger mv. De udmeldte rammer lægger indirekte et loft for, hvor høje takster Vesthimmerlands Vand kan fastsætte for drikkevand og spildevand.
Vesthimmerlands Vand har fremsendt godkendt budget samt takstblade for 2024 og investeringsplaner for 2024-2033 for henholdsvis drikkevand og spildevand. Materialet er vedlagt som bilag.
De udmeldte økonomiske rammer er nedenfor sammenholdt med Vesthimmerlands Vands indtægtsbudgetter for 2024.
Drikkevand | Udmeldt ramme 2024 | Vesthimmerlands Vands budget 2024 |
Samlet indtægt | 2.276.407 kr. | 1.304.000 kr. |
Den budgetterede indtægt afleder et budgetteret driftsoverskud på 3.000 kr. efter afskrivninger, finansielle poster og skat.
Som det fremgår ovenfor, holder indtægtsbudgettet for drikkevand sig under den udmeldte økonomiske ramme, og er dermed ikke i strid med vandsektorlovens bestemmelser.
Spildevand | Udmeldt ramme 2024 | Vesthimmerlands Vands budget 2024 |
Samlet indtægt | 90.764.315 kr. | 83.871.000 kr. |
Den budgetterede indtægt afleder et budgetteret driftsoverskud på 10,2 mio. kr. efter afskrivninger, finansielle poster og skat.
Det planlagte driftsoverskud skal ses i sammenhæng med store investeringer i blandt andet transportledningen til Mariagerfjord Kommune og omfattende renoveringsarbejder i Løgstør og Ranum. Dernæst giver hensættelsen mulighed for bedre at imødekomme fremtidige reduktioner i den udmeldte indtægtsramme. Reglerne er sådan, at en udnyttet indtægtsramme i år 1 skal udnyttes i år 2 for ikke at blive “tabt”.
Som det fremgår, holder indtægtsbudgettet for spildevand sig under den udmeldte økonomiske ramme, og er dermed ikke i strid med vandsektorlovens bestemmelser.
Forventet konsekvens
Vesthimmerlands Vands budgetter og prissætning er gennemgået af Administrationen for vurdering af, om takstfastsættelsen er i strid med vandsektorlovens bestemmelser. For taksterne for drikkevand er endvidere påset, at fastsættelsen ikke er sket i modstrid med vandforsyningsloven.
Nedenfor er taksterne for 2024 sammenholdt med taksterne i 2023:
Drikkevand (kr. ekskl. moms) | 2024 | 2023 |
Fast bidrag pr. år (pr. stik) | 550,80 | 510,00 |
Målerleje pr. år | 230,00 | 230,00 |
Forbrugsbidrag pr. kbm | 6,70 | 6,20 |
Tilslutningsbidrag byzone (eksisterende forsyningsområde)AnlægsbidragForsyningsledningsbidragStikledningsbidrag | 6.9036.9037.478 | 6.3606.3606.890 |
Tilslutningsbidrag landzone (nyt forsyningsområde)AnlægsbidragForsyningsledningsbidragStikledningsbidrag | 6.90332.2157.478 | 6.36029.6806.890 |
Som det fremgår, er det faste bidrag og det forbrugsafhængige bidrag forhøjet med 8 %. Øvrige gebyrer bibeholdes uændrede. Tilslutningsbidrag er pristalsreguleret efter samme indeks som anvendes på spildevandsområdet, hvilket afleder en stigning på 8,5 %.
Spildevand (kr. ekskl. moms) | 2024 | 2023 |
Fast bidrag pr. år pr. spildevandsførende stik | 622 | 622 |
Vandafledningsbidrag pr. kbm (kloaktilsluttet stik)Trin 1Trin 2Trin 3 | 39,7431,7915,90 | 39,7431,7915,90 |
Vandafledningsbidrag samletanke – pr. kbm | 31,79 | 31,79 |
Afledning af andet end spildevand f.eks. filterskyllevand, kølevand m.v. – pr. kbm | 5,96 | 5,96 |
Standardtilslutningsbidrag pr. bolig (med tag- og overfladevand) | 61.150,40 | 56.339,20 |
Tilslutningsbidrag, bolig uden afledning af tag- og overfladevand | 36.690,40 | 33.803,50 |
Driftsbidrag bibeholdes uændrede, mens tilslutningsbidrag er pristalsreguleret efter indeks i henhold til gældende betalingsvedtægt. Reguleringen er på 8,5 %.
Organisering og kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).
Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (udmøntning af vandsektorforliget).
Betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber (betalingsloven).
Vandforsyningsloven § 53.
Økonomi
Ikke direkte relevant. Dog skal det bemærkes, at de uændrede forbrugstakster betyder, at kommunens institutioner alt andet lige ikke vil opleve en udgiftsstigning i 2024 til vandafledning.
Procesplan
Bestyrelsen for Vesthimmerlands Vand A/S har i møde den 11. september 2023 godkendt de fremsendte takster og budget for 2024.
Sagen afgøres i
Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.
Administrationen indstiller
- at det meddeles Vesthimmerlands Vand A/S, at kommunen ikke gør indsigelse mod de vand- og spildevandstakster for 2024, som bestyrelsen for Vesthimmerlands Vand A/S tidligere har godkendt.
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. december 2023, pkt. 219:
Administrationens indstilling anbefales godkendt.