ForsideVesthimmerlandNu kan du indstille kandidater til Vesthimmerlands Kommunes priser

Nu kan du indstille kandidater til Vesthimmerlands Kommunes priser

Nu kan du indstille kandidater til Vesthimmerlands Kommunes priser

Vesthimmerlands Kommune opfordrer nu borgere, foreninger og lokalsamfund til at indstille de personer og fællesskaber, som fortjener en særlig anerkendelse for deres indsats.

Priserne uddeles i forbindelse med Frivillig Fredag den 25. september 2026, hvor kommunen hylder de mange frivillige kræfter, der hver dag gør en forskel i lokalsamfundene.

Der kan indstilles kandidater til følgende priser:

  • Frivilligprisen
  • Fritidsprisen
  • Unglederprisen
  • Foreningsprisen
  • Idrætsambassadør

Vesthimmerlands Kommune ønsker med priserne at sætte fokus på de mange mennesker, som gennem frivilligt arbejde, engagement og initiativer er med til at skabe stærke fællesskaber og et aktivt fritidsliv.

Samtidig er det også muligt at indstille kandidater til Landsbyprisen, som uddeles ved Landsbyernes Årsmøde den 5. november 2026. Prisen gives til en landsby eller et lokalsamfund, der har gjort en særlig indsats for udvikling, samarbejde og fællesskab.

Frister for indstillinger

Der gælder forskellige frister afhængigt af prisen:

  • Frivilligprisen, Fritidsprisen, Unglederprisen og Foreningsprisen: 17. august 2026.
  • Idrætsambassadør: 11. september 2026.
  • Landsbyprisen: 7. september 2026.

Vesthimmerlands Kommune håber på mange indstillinger, så både enkeltpersoner, foreninger og lokalsamfund, der gør en ekstra indsats, kan få den anerkendelse, de fortjener.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler