Vesthimmerlands Kommune indbyder til dialogmøde omkring Hærvejens forløb igennem Vesthimmerland
Onsdag d. 7. februar 2024 kl. 17-19:30 i Byrådssalen i Aars
Vesthimmerland er med i projektet om, at gøre Hærvejen til en vandrerrute i international topklasse, sammen med 14 andre kommuner igennem Danmark. Vi har brug for dit input til, hvordan Hærvejen skal forløbe igennem vores kommune, så vi får den bedst mulige rute for både vandrerne og de lokale.
Derfor inviteres alle med interesse for Hærvejen til dialogmøde for at vende alle de gode ideer og komme med de lokale perspektiver på ruteforløbet samt oplevelser undervejs.
I løbet af mødet vil der være oplæg fra “Udvikling Hærvejen” omkring hele Hærvejsprojektet samt, hvad man lokalt kan gøre for at give vandrerne en oplevelse. Vesthimmerlands Kommune vil fortælle om, hvordan man i kommunen arbejder med projektet, og hvordan kommunen kan understøtte lokale tiltag. Kommunen vil vise Hærvejen igennem Vesthimmerland som den ser ud i dag, og hvilke ændringer på ruten der allerede ligger som forslag til at forbedre oplevelsen for de besøgende.
I anden halvdel af mødet vil der være tid til, at alle kommer til orde i forhold til ruteforløbet, og alle de gode ideer på de enkelte dele af Hærvejen skal frem i lyset. Her har vi brug for alle de lokale input, vi kan få med os hjem, så vi sammen kan skabe den bedst mulige rute med vandreren i centrum.
OBS: Inkl. en let gratis forplejning – derfor er tilmelding nødvendig til Mads Albrektsen på mqal@vesthimmerland.dk senest mandag den 5. februar kl. 10.00.