ForsideVesthimmerlandBioCirc indvier verdens største CCS-anlæg ved biogasanlæg i Vesthimmerland

BioCirc indvier verdens største CCS-anlæg ved biogasanlæg i Vesthimmerland

BioCirc indvier verdens største CCS-anlæg ved biogasanlæg i Vesthimmerland

Vesthimmerland er tirsdag centrum for en markant begivenhed i den grønne omstilling, når BioCirc officielt indvier verdens største CCS-anlæg baseret på biogas. Anlægget er det første af fem planlagte CCS-anlæg, som virksomheden etablerer i Danmark, og markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at reducere udledningen af CO₂.

CCS – Carbon Capture and Storage – forventes at spille en afgørende rolle, hvis Danmark og resten af verden skal nå de fremtidige klimamål. Ved at kombinere CO₂-fangst med biogasproduktion bliver det muligt ikke blot at reducere udledninger, men også at skabe såkaldte negative emissioner, hvor CO₂ fjernes permanent fra atmosfæren.

Anlægget er opført ved Vesthimmerland Biogas, hvor der fremover indfanges omkring 32.500 ton biogen CO₂ om året. Den indfangede CO₂ bliver gjort flydende og transporteret til INEOS’ Greensand Future-lager i den danske del af Nordsøen, hvor den lagres permanent dybt under havbunden.

Vesthimmerlands borgmester, Per Bach Laursen, glæder sig over, at kommunen danner ramme om det banebrydende projekt.

“Som borgmester ser jeg åbningen af verdens største fangstanlæg i forbindelse med et biogasanlæg her i Vesthimmerland som et udtryk for, at vi er i stand til at tiltrække interessante virksomheder og udvikle området. Og så er jeg meget tilfreds med, at vi kan være med til at spille ind i de helt store dagsordener på en måde, som også understøtter lokalområdet,” siger Per Bach Laursen.

Hos BioCirc betegnes indvielsen som en milepæl.

“Det er selvfølgelig en stor glæde at stå her i dag og kunne indvie det første CCS-anlæg. Samarbejdet med Vesthimmerland Kommune har været virkelig godt, og det her er et fantastisk eksempel på, hvordan lokale samarbejder og løsninger kan bidrage til løsninger på globale problemstillinger,” siger Bertel Maigaard, CEO i BioCirc.

Vesthimmerland Biogas er det første anlæg i BioCircs samlede BECCS-platform. I de kommende år følger yderligere fire anlæg ved Favrskov, Haderslev, Grønhøj og Vinkel Biogas.

Projektet er støttet af Energistyrelsen gennem NECCS-puljen og etablerer en komplet dansk værdikæde, hvor CO₂ indfanges lokalt og lagres sikkert under havbunden i Nordsøen.

Borgmester Per Bach Laursen glæder sig over, at Vesthimmerland danner ramme om et af Danmarks mest markante klimaprojekter. Foto: Thomas Mikkelsen
Verdens største CCS-anlæg baseret på biogas er officielt indviet ved Vesthimmerland Biogas. Foto: Thomas Mikkelsen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler