Snak natur og klima – direkte med folketingskandidaterne
Valgmøde i øjenhøjde på Kulturstationen i Skørping
Hvordan giver vi naturen mere plads? Hvordan beskytter vi bedst vores drikkevand? Og hvordan finder vi balancen mellem landbrug, energi og naturhensyn?
Søndag den 22. marts 2026 kl. 18.15–20.30 inviterer Danmarks Naturfredningsforening Rebild og Vesthimmerland i samarbejde med Klima Rebild til et valgmøde lidt ud over det sædvanlige – med fokus på natur, klima og ærlig dialog.
Arrangementet foregår i på Kulturstationen i Skørping, hvor der bliver rig mulighed for at møde politikerne i øjenhøjde. Formand for DN Rebild Aage Langeland byder velkommen klokken 18.15
I stedet for lange taler bliver der lagt op til café-dialog, hvor politikerne sidder ved bordene og flytter rundt undervejs. Det giver deltagerne mulighed for at stille spørgsmål, lufte idéer og komme i reel samtale med folketingskandidaterne.
Efter en livlig debat får hver politiker et minut til at fortælle, hvad de tager med sig hjem fra mødet – og derefter kan den uformelle snak fortsætte.
Valgmødet er afslutningen på Klima Rebilds KLIMADAG www.klimarebild.dk, og vel også afslutningen på valgkampen FV26.
Følgende kandidater deltager:
Flemming Møller Mortensen Socialdemokraterne
Theresa Berg Andersen Socialistisk Folkeparti
Pia Elberg Radikale Venstre
Niels H. Bünemann Venstre
Bo Ritterbusch Liberal Aliance
Lene Burchardt Konservative Folkeparti
Mohammad Rona Moderaterne
Emma Mølgaard Dansk Folkeparti
Lasse Olsen Enhedslisten
Anna Bjerre Johansen Alternativet
Alle er velkomne – gratis adgang og god stemning garanteret!




