Undersøgelse viser: Flest er positive over for højhus – især de unge
En ny borgerundersøgelse udført af Megafon i perioden 22.–24. marts viser en forskel i holdningerne til det planlagte højhusprojekt i Hobro – særligt når man ser på alder.
Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af borgere i Hobro og tegner et tydeligt billede: Jo yngre borgerne er, desto mere positive er de over for projektet.
Unge er mest positive
Blandt de 18-59-årige svarer 61,2 procent, at de er positive eller neutrale over for højhuset, mens 38,8 procent er negative eller i tvivl.
Ser man på de yngste aldersgrupper, er opbakningen endnu tydeligere:
- 18-29 år: 78,3 % positive/neutrale
- 30-39 år: 57,9 %
- 40-49 år: 61,0 %
- 50-59 år: 50,0 %
Dermed er det især de unge og erhvervsaktive borgere, der ser positivt på byggeriet.
Ifølge undersøgelsen peger det på, at netop den gruppe, som skal bo og arbejde i byen mange år frem, i højere grad ser muligheder i udviklingen.
Ældre mere skeptiske
Hos borgere på 60 år og derover er billedet anderledes. Her er 43,9 procent positive eller neutrale, mens et flertal på 56,1 procent er negative eller i tvivl.
Fordelt på aldersgrupper ser det sådan ud:
- 60-69 år: 41,9 % positive/neutrale
- 70+ år: 45,5 %
Undersøgelsen peger på, at skepsis over for større forandringer ofte er mere udbredt blandt ældre borgere – en tendens, der også kendes fra andre større byggeprojekter.
Begrænset påvirkning af hverdagen
Et centralt resultat er, at kun 20 procent af de adspurgte vurderer, at højhuset vil have en negativ betydning for deres egen hverdag.
Det tyder ifølge analysen på, at selv blandt skeptikere er bekymringen for konkrete konsekvenser relativt begrænset.
Udvikling og byfornyelse vejer tungt
Blandt dem, der er positive over for højhuset, er de mest fremtrædende argumenter:
- Ønske om udvikling, vækst og investering i byen (32 %)
- Ønske om byfornyelse (31 %)
- Behov for nye boliger og moderne byggeri (27 %)
Flere peger også på, at projektet kan være med til at tiltrække nye borgere og skabe mere liv i byen.
Kritik går især på højde og placering
Blandt modstanderne er de mest udbredte argumenter:
- Bygningen er for høj (34 %)
- Kritik relateret til tidligere byggesager, som går på Bent Dahl (33 %)
- Passer ikke ind i bybilledet (19 %)
- Hensyn til naboer (17 %)
Undersøgelsen viser desuden, at en del af modstanden også er rettet mod bygherren, Bent Dahl, og tidligere sager.
Kendt mønster ved store projekter
Afslutningsvis peger analysen på, at modstand mod større byggerier ofte er størst før realisering – og at holdningen i mange tilfælde bliver mere positiv, når projekterne først står færdige.
Som eksempler nævnes blandt andet markante danske byggerier som Alsik Hotel, Dokk1 og Operaen på Holmen, der alle mødte kritik undervejs, men siden er blevet integrerede dele af deres byer.
Undersøgelsen er gennemført på initiativ af bygherre Bent Dahl fra BD Byggeri med det formål at få et mere nuanceret billede af borgernes holdning til højhusprojektet i Hobro.
