ForsideMariagerfjordUngdomsholdene i Hobro IK optimalt forberedt efter træningslejr i Tyrkiet

Ungdomsholdene i Hobro IK optimalt forberedt efter træningslejr i Tyrkiet

Ungdomsholdene i Hobro IK optimalt forberedt efter træningslejr i Tyrkiet

Det var med spænding, at Hobro IK i weekenden skulle starte turneringen for de fleste af klubbens ungdomshold.

Rasmus Kjærsgaard, der er talentchef i Hobro IK fortæller, optakten til sæsonen har været anderledes end normalt, da vi i år har været på træningslejr med vores U19, U17 og U16. Turen var i Tyrkiet, og selvom vi undervejs oplevede mindre udfordringer, blev det alt i alt en god tur, hvor der var plads til både fodbold og social hygge. 

– Om det udelukkende var træningslejren, der var skyld i resultaterne, er måske at tage munden for fuld, men både vores U19 Division og vores U17 Division kunne fejre første turneringskamp med sejre. U19 med en 4-1 sejr over Lyseng, og U17 med 2-1 mod samme modstander, og placerede sig dermed på en delt førsteplads i U17 divisionen. Vores U15 hold var i Viborg, hvor det blev til 0-0 efter en lige kamp. U14 vandt på hjemmebane 6-0 over Nørresundby.

– Alt i alt en god start for de hold, der startede turneringen. I løbet af vinterpausen er der blevet skiftet ud på trænerposten på vores U19 og på vores U14, hvor Mads Kjær er blevet U19 cheftræner, mens Peder Henriksen er blevet U14 cheftræner. Mens Mads Kjær er et kendt ansigt i klubben, hvor han har haft mange forskellige roller, senest Head of Coach, er Peder Henriksen et nyt ansigt. Han kommer fra et job i SønderjyskE, hvor han i efteråret var træner for deres U17 Ligahold. Så det er en yderst kompetent herre, vi byder velkommen til Hobro IK. 

– Vores U23 starter først turneringen lørdag d. 23. marts på udebane mod Aab, mens vores U16 starter søndag d. 17. marts. Slutteligt starter vores U13 deres turnering fredag d. 15. marts på udebane mod FC Midtjylland.

– Vi har i løbet af opstarten givet en del af vores unge spillere mulighed for at blive matchet op, så vi sikrer at de kan fortsætte den gode udvikling. Det betyder at Konrad Gaardsøe og Valdemar Schmøkler fra vores U17 hold har fået chancen for at vise sig frem med 1. division til en ugentlig træning, hvor også Alexander Nathan fra U19 har fået muligheden for et ugentligt træningspas med 1. division. Derudover fik Oswald Kristensen og Phillip Flak fra U17 muligheden for et enkeltstående træningspas med 1. division. Stærkt arbejde af de unge som giver en god fornemmelse for fremtiden. Mon ikke der er en ny Mads Freundlich eller Frederik Dietz på vej. 

– Onsdag d. 20. marts skal vores 1. divisionshold ud i samarbejdsklubberne, hvor de skal stå for træningen af de unge spillere i Mariagerfjord Kommune. De seneste år har vi haft fokus på at løfte børnefodbold i Mariagerfjord Kommune, og det er igennem det arbejde, at det er blevet aftalt. Vi håber at nå ud til 3-5 klubber, så vi kan give så mange børn en god oplevelse.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet