Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget planlægger tur til Christiansborg
Valg af dato og lokation for studietur i Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget er på dagsordenen når udvalget holder møde den 3. februar 2026.
Sagen afgøres i Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget.
Indstilling: Forvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget genoptager behandling og planlægning vedrørende studietur.
Indstilling fra Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget, 13. januar 2026, pkt. 6:
Forvaltningen indstiller,
- at Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget tager beslutning om, at studieturen afholdes den 4. og 5. maj og udvalgsmødet afholdes i forbindelse med studieturen
Beslutning fra Beskæftigelses-, Social- og Uddannelsesudvalget, 13. januar 2026, pkt. 6:
Udvalget ønsker at tage på studietur til København. Behandlingen og planlægning fortsættes på kommende møde.
Sagsfremstilling
På det konstituerende byrådsmøde den 4. december 2025, fremgik det af forslag til mødekalender for 2026, at der er reserveret et antal datoer for studietur 2026.
Forvaltningen ønsker, i forhold til planlægningen, at udvalget beslutter, hvilke datoer de ønsker at afholde studietur. Der er som udgangspunkt planlagt med en enkelt overnatning i forbindelse med studieturen.
De reserverede datoer er:
11-13 maj 2026
15-17 maj 2026
Forvaltningen forslår, at der enten besøges
- 3 kommuner i Midtjylland med overnatning i Aarhus.
- 2 kommuner på Sjælland, alternativt den ene kommune undervejs, og et relevant ministerium eller Christiansborg. Der overnattes i København.
Forvaltningen vil efterfølgende udarbejde forslag til temaer og program for studieturen.
På udvalgets møde den 13. januar blev det besluttet, at studieturen går til København og at der arbejdes på at planlægge et besøg på Christiansborg.
Det var ikke muligt at samle hele udvalget til studietur på de foreslåede datoer. Derfor foreslås det i stedet, at studieturen lægges den 4. og 5. maj, da der i forvejen er planlagt udvalgsmøde den 5. maj, og at dette ville kunne afvikles i forbindelse med studieturen.
Når datoerne er på plads, vil forvaltningen udarbejde et forslag til indhold på studieturen, som forelægges udvalget til godkendelse.


