Udskiftning af Hobro-bro koster 5,7 mio. kr. – Byrådet skal tage stilling til tillægsbevilling
Udskiftning af bro på Horsøvej er på dagsordenen når Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune holder møde den 10. juni 2025.
Fagenheden Teknik og Miljø har afholdt licitation over projekt for udskiftning af Horsøvejbroen over Onsild Å i Hobro by. Projektet forventes at beløbe sig til en samlet anlægssum på 5,7 mio. kr.
Byrådet har bevilget 4,1 mio. kr. til projektet.
Byrådet skal tage stilling til en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. finansieret af besparelser på øvrige anlægsposter.
Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Byrådet:
- At broprojektet godkendes med en samlet anlægsudgift på 5,7 mio. kr.
- At der gives en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr.
- At tillægsbevillingen finansieres gennem følgende, nuværende bevillinger:
- 1072 Diverse mindre anlægsprojekter 2025 250.000
- 1163 Infrastruktur – mindre renoveringer 2025 100.000
- 1111 Sti langs Rostrupvej 100.000
- 881 Sti Mølhøjparken 150.000
- 487 Cykelsti Assens-Åmølle 500.000
- 1091 Ombygning af rundkørsel, Hobro Nord 500.000
- At fagenheden for Teknik og Miljø bemyndiges til at ansætte lavestbydende entreprenør til igangsætning
Sagsfremstilling
Udskiftning af broen ved Horsøvej over Onsild Å har i flere år fremgået af anlægsoversigten. Tilstanden af broen har efter et generaleftersyn vist sig at være så dårlig, at der er behov for en udskiftning. Der har igennem en længere periode været nedskiltning af den tilladte vægt for at passere broen.
Igangsættelsen af udskiftningen har afventet en endelig klimasluse, som blev færdiggjort i 2024.
Der har været afholdt licitation den 22.maj på projektet med udskiftning af broen.
Resultatet af licitationen viser, at der med laveste bud inkl. rådgivning og interne ressourcer vil blive en samlet anlægsudgift på 5,7 mio. kr.
Der er under bevilling 1173 Udskiftning af bro ved Horsøvej meddelt en bevilling på 4,1 mio. kr., hvorfor der mangler tillægsbevilling på 1,6 mio. kr.
Årsagen til den forøgede anlægsøkonomi kan tilskrives flere forhold:
- Det har ikke som oprindeligt antaget været muligt at genanvende de eksisterende fundamenter. Dette har betydet, at broens spændvidde skal forøges, da det ville være for risikofyldt for sætninger at fjerne de eksisterende fundamenter.
- Der er indarbejdet odder-passage i begge sider af åen.
- Der er generelle prisstigninger.
Fagenheden for Teknik og Miljø anbefaler, at restbevillingsbehovet tilvejebringes gennem mindreforbrug på andre anlæg.
Tidsplan for projektet er planlagt fra primo juli til november 2025.
Økonomi
Der er på bev. 1173 Udskiftning af bro Horsøvej, Hobro bevilget 4,1 mio. kr.
Tillægsbevillingen på 1,6 mio. kr. finansieres af mindreforbrug og besparelser på følgende bevillinger:
1072 | Diverse mindre anlægsprojekter 2025 | 250.000 |
1163 | Infrastruktur – mindre renovering 2025 | 100.000 |
1111 | Sti Langs Rostrupvej | 100.000 |
881 | Sti Mølhøjparken | 150.000 |
487 | Cykelsti Assens – Åmølle | 500.000 |
1091 | Ombygning af rundkørsel, Hobro Nord | 500.000 |
I alt kr. | 1.600.000 |
Bilag
Bilag 1 Billede af eksisterende bro med ny sluse i baggrunden.docx
Bilag 2 Kortudsnit for placering af bro over Onsild Å på Horsøvej i Hobro.pdf
