ForsideRebildStøvring Badminton præsenterer to nye hovedtrænere

Støvring Badminton præsenterer to nye hovedtrænere

Støvring Badminton præsenterer to nye hovedtrænere

Støvring Badminton kan efter sommerferien byde velkommen til ikke bare én, men to nye hovedtrænere, når Josephine og Mathias bliver en del af klubbens trænerteam.

Dermed står klubben foran den kommende sæson med et stærkt hold af fem hovedtrænere bestående af Christian, Cecilie og Rasmus, som medlemmerne allerede kender, samt de to nye profiler.

Hos Støvring Badminton glæder man sig over at kunne styrke trænerstaben med to personer, der både kommer med badmintonfaglige kompetencer og stor erfaring i arbejdet med børn og unge.

Josephine har næsten ti års erfaring som træner og brænder særligt for arbejdet med børn og unge. Hun står blandt andet bag initiativet FjerFighters, hvor fokus er på fællesskab, trivsel og udvikling for unge med særlige behov.

For Josephine handler badminton ikke kun om sportsligt niveau, men også om at skabe trygge rammer og hjælpe den enkelte spiller med at udvikle sig både menneskeligt og sportsligt.

Til daglig arbejder hun med mennesker med blandt andet ADHD, autisme og andre udfordringer, hvilket ifølge klubben giver hende særlige kompetencer i mødet med unge spillere og i arbejdet med relationer og trivsel.

Mathias er fortsat relativt tidligt i sin trænerkarriere, men kommer med en stærk baggrund fra sin aktive tid som badmintonspiller. Han har blandt andet været en del af ungdomslandsholdet og har erfaring fra træning af både Islands senior- og ungdomslandshold samt ungdomstræning i Danmark.

Ved siden af badminton arbejder Mathias på et botilbud for udsatte unge, hvor han har opbygget stor erfaring med nærvær, tydelighed og fællesskab i arbejdet med unge mennesker.

Både Josephine og Mathias er fortsat aktive spillere og har i den seneste sæson spillet 3. division på førsteholdet i Randers Badminton Klub.

I Støvring Badminton ser man frem til at få deres energi, erfaring og engagement med ind i hallen, når den nye sæson går i gang efter sommerferien.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler