Vesthimmerlands Kommune søger: Teamleder til Ledelsessekretariatet
JOBANNONCE: Vil du stå i spidsen for et stærkt sekretariat, der understøtter den politiske og administrative ledelse – og samtidig være en drivkraft i implementeringen af Sundhedsreformen og den nye Ældrelov? Så er du måske vores nye teamleder i Ledelsessekretariatet.
Stillingsbeskrivelse
Vores teamleder har fået nyt spændende arbejde, og derfor leder vi efter vores nye kollega, som gerne vil være med til at sætte sit præg på udviklingen af Ledelsessekretariatet i Sundheds- og kulturforvaltningen.
Som teamleder får du, sammen med afdelingslederen, en central rolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift i Ledelsessekretariatets arbejde.
Du bliver både faglig sparringspartner og nærmeste leder for sekretariatets medarbejdere og indgår selv aktivt i løsningen af sekretariatets opgaver.
Du bliver samtidig en nøgleperson i en spændende tid, hvor Sundhedsreformen og den nye Ældrelov sætter retningen for udviklingen af sundheds- og ældreområdet. Herudover er der mange spændende dagsordener på socialområdet, som også kræver opmærksomhed og opfølgning.
Ledelsessekretariatet spiller en central rolle i at understøtte ledelse og politikere i arbejdet med reformerne, og du får en vigtig opgave med at koordinere sekretariatets bidrag, skabe overblik og sikre fremdrift i implementeringen på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver bliver bl.a. at:
- Sikre overblik over den strategiske og administrative ramme i samarbejde med afdelingslederen
- Understøtte og sikre kvalitet i betjeningen af Sundhedsudvalget samt Ældreråd og Handicapråd
- Lede, koordinere og følge op på opgaver og projekter i tæt samspil med direktør og chefer
- Koordinere Ledelsessekretariatets bidrag til implementeringen af Sundhedsreformen og den nye Ældrelov og bidrage til, at reformernes initiativer omsættes til konkrete handlinger
- Ad hoc konsulentopgaver
- Bidrage til at udvikle arbejdsgange, sikre lovmedholdelighed og omsætte beslutninger til handling i hverdagen
- Varetage personaleledelse, herunder fordeling af opgaver, facilitering af videndeling, afholdelse af personalemøder og daglig administration.
Om dig
Vi leder efter en teamleder, der både har blik for helheden og lyst til at tage fat i de daglige opgaver. Du skal have en relevant akademisk uddannelsesbaggrund.
Vi forventer, at du har erfaring med opgaverne i en stabsfunktion/et sekretariat, der understøtter politikere og ledelse, da det har stor betydning for, at du lykkes i rollen som teamleder.
Har du erfaring med personaleledelse, vil det også være et stort plus.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har stærke organisatoriske evner og kan skabe struktur og fremdrift.
- Kan koordinere komplekse opgaver på tværs af organisationen og skabe følgeskab omkring fælles mål.
- Er serviceminded, udadvendt og trives i en rolle, hvor opgaverne er mangfoldige.
- Har gode kommunikative evner og kan formidle klart både mundtligt og skriftligt.
- Har tålmodighed, overblik og mod på at finde løsninger.
- Gerne har kendskab til sundheds-, ældre- eller socialområdet (en fordel, men ikke et krav).
Om os
Ledelsessekretariatet består at to administrative medarbejdere, tre økonomikonsulenter, en datakonsulent, to udviklingskonsulenter og teamleder.
Vi holder til i administrationsbygningen i Farsø.
I Ledelsessekretariatet vægter vi høj faglighed, arbejdsglæde og trivsel – værdier, der sikrer en høj kvalitet i vores opgaveløsning og styrker vores samarbejde og fællesskab.
Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen, herunder mulighed for hjemmearbejde, og en arbejdsplads, hvor du får både ansvar og indflydelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og i forhold til dine kvalifikationer.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV senest søndag den 9. august 2026 via linket “Søg stillingen”.
Vi forventer at gennemføre ansættelsesforløbet i to runder:
- 1. samtale: Fredag den 14. august 2026
- 2. samtale: Onsdag den 19. august 2026
Mellem første og anden samtale gennemføres en personprofil, som indgår som et dialogværktøj i den afsluttende samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Fosnæs på telefon 21 53 02 06 eller mail mtho@vesthimmerland.dk. Maria træffes bedst i uge 28 og 30.
I uge 27 og 29 kan du kontakte chef for Psykiatri og Handicap, Marianne Hvilsom, på telefon 51543576 eller mail: mhvi@vesthimmerland.dk
Ansøgningsfrist: 9. august 2026
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Frederik IXs Plads 1 9640 Farsø
Jobtype:
Kontaktperson:Maria Christina Fosnæs
Telefon: 99667000
Mobil: 2153 0206
mtho@vesthimmerland.dk
Vesthimmerlands Kommune ligger ved Limfjorden i smørhullet mellem Viborg og Aalborg. En kommune som indeholder dejlig natur med mange muligheder på vand og land til stærke lokalsamfund og byer i udvikling.
Der er omkring 35.800 indbyggere i Vesthimmerland, mens der i selve kommunen er 3.500 ansatte, og administrationen er fordelt på fire administrationsbygninger i henholdsvis Farsø, Aalestrup, Løgstør og Aars.
Som kommune arbejder vi hver dag hårdt for at sikre, at vores indbyggere trives og har det godt. Vesthimmerlands Kommune skal nemlig være et godt sted at bo for både børn, unge og voksne.
I Vesthimmerlands Kommune som arbejdsplads er medarbejdernes trivsel og tilfredshed med jobbet fundamental for os. Vi har høj faglighed og leverer kompetent opgaveløsning på baggrund af medindflydelse og medbestemmelse, åben dialog og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi arbejder med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ved at inspirere til en sund livsstil og ved at sikre et godt arbejdsmiljø. Vesthimmerlands Kommune er en røgfri arbejdsplads.





