ForsideVesthimmerlandSucces med friske fisk og fiskefrikadeller kræver mere plads og bedre arbejdsmiljø

Succes med friske fisk og fiskefrikadeller kræver mere plads og bedre arbejdsmiljø

Succes med friske fisk og fiskefrikadeller kræver mere plads og bedre arbejdsmiljø

Pladsforholdene i fiskebilen er blevet for trange for Carsten Nørmark Jensen og Eva Simoni, Fiskehuset Vindblæs. Omsætningen er stærkt stigende og ønsket om at have et så bredt udsnit af varer som muligt, gjorde det nødvendigt med et nyt tiltag. Det blev taget ved at købe en længere og bredere salgsvogn.

-Beslutningen glæder os meget. Vi har fået et bedre arbejdsmiljø, et større udbud af varer, bedre plads til at stege fiskefrikadeller og fiskefileter. Det er lettere at komme forbi hinanden, når vi ekspederer kunderne. Fordele som vi sætter stor pris på, siger Carsten Nørmark Jensen.

-Vi må følge med udviklingen og er glade for de mange trofaste og nye kunder, vi får her ved REMA 1000 i Løgstør. Vi har travlt og mange kunder skal ekspederes. Det gør, at vi mange gange om dagen skal passere hinanden. Det er træls, når der er for lidt plads. Et problem som vi nu er fri for, fortæller Eva Simoni, Fiskehuset Vindblæs.

Salgsvognen er både til salg, udstilling og produktion. Alle de varer der forhandles kan ses bag ruderne i den ene langside. I vognens anden langside er der bord og maskiner. Her steges der blandt andet fiskefrikadeller og fiskefileter. De øvrige varer ligger på køl i glasmontret.

Friske fisk af bedste kvalitet er fiskebilens stolthed. Foto: Heine Pedersen
Carsten Nørmark Jensen og Eva Simoni, Vindblæs Fiskehus, ses her med nogle af deres eftertragtede fiskefrikadeller. Foto: Heine Pedersen
Der er nu plads til endnu flere spændende varer i fiskevognen. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler