ForsideVesthimmerlandStrikkeklub i Ranum er med til at formidle kontakt mellem asylansøgere og...

Strikkeklub i Ranum er med til at formidle kontakt mellem asylansøgere og lokale

Strikkeklub i Ranum er med til at formidle kontakt mellem asylansøgere og lokale

Strikkeklubben, der mødes den 3. torsdag i måneden kl. 19.00 i Ranum Sognehus, er blevet en succes. Omkring 17 personer mødes til strikning. Nogle med mange års erfaring og andre uden så meget erfaring, men med interesse for strikning.

Strikkeklubben er blevet et mødested, hvor livskvaliteten er i højsædet. Et sted hvor man bliver beriget med historier fra hverdagslivet i Ranum og opland. Men også et sted hvor man kan lære strikketeknik samtidig med, at man lærer dansk.

Flere damer fra Ranum Asylcenter har sammen med Inge Hjulmand Kragh fundet vej til strikkeklubben i Ranum Sognehus. Det har givet dem en god kontakt til Ranums øvrige strikke- interesserede. Og så lærer de en del dansk samtidig med, at de strikker. Al snak foregår nemlig på dansk.

Inge Hjulmand Kragh er en af frivillige, som tilbyder asylansøgere på Ranum Asylcenter danskundervisning. Et tilbud som flere af centrets beboere gør brug af.

Strikkeaftenerne er derfor en god kombination af praktik, læring og socialt samvær. Et tilbud som asylansøgerne er glade for. Her har de fået venner og bekendte i Ranum. Forbindelser der har gjort, at de nu kender byen meget bedre. De deltager i flere lokale aktiviteter, hvor Ranum Kirke er et godt samlingssted.

Strikkeklubben er ligeledes blevet et populært samlingssted for mange af Ranum og omegns borgere. Her kan man få hjælp, hvis man er stødt på problemer med strikning. Der opnås inspiration gennem det, de andre laver. Der kan byttes garn og laves fællesindkøb af garn og tilbehør. Alt i alt en række fordele der sammen med det sociale samvær giver et godt fundament.

Strikkeklubben holdes i Ranum Sognehus den 3. torsdag i måneden. Her mødes man kl. 19.00. Det kræver ingen tilmelding og alle interesserede er VELKOMNE.

Der var vejledning på dansk til de to sygeplejersker fra Iran, som her er fuld gang med at strikke. Foto: Heine Pedersen
Man hjælper hinanden, hvis der er problemer. Foto: Heine Pedersen
Der er også plads til en god historie samtidig med at man strikker. Foto: Heine Pedersen
Bente Konradsen koncentrerer sig, mens hun strikker. Foto: Heine Pedersen
Det betyder meget, at man kan hjælpe hinanden når der er udfordringer. Foto: Heine Pedersen
Inge Hjulmand Kragh t.v. er en stor hjælp for de tre damer fra Iran, som alle er uddannede sygeplejersker og har arbejdet som sådanne i Danmark. Foto: Heine Pedersen
Man kan godt både koncentrere sig og strikke samtidig. Foto: Heine Pedersen
Det kan være en udfordring at håndtere fem strikkepinde på en gang. Foto: Heine Pedersen
Som ny i faget er det rart at have en øvet at kunne trække på. Foto: Heine Pedersen
En aften i strikkeklubben byder på hygge og godt samvær, som alle er velkommen til at deltage i. Foto: Heine Pedersen
Det er vigtigt at kunne hente hjælp, hvis der er noget man ikke helt kan klare. Foto: Heine Pedersen
Det en spændende opgave for Inge Hjulmand Kragh t.v. at kunne være de Iranske damer behjælpelige med at strikke og lære dem dansk. Foto: Heine Pedersen
Med et smil når man langt. Også når man strikker. Foto: Heine Pedersen
Det kræver ind imellem koncentration, når man strikker. Foto: Heine Pedersen
Med et smil når man langt og det gør, at man kan hygge sig sammen. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler