ForsideVesthimmerlandKursus for pårørende: Få støtte og redskaber til en svær hverdag

Kursus for pårørende: Få støtte og redskaber til en svær hverdag

Kursus for pårørende: Få støtte og redskaber til en svær hverdag

At være pårørende til en person med kronisk eller langvarig sygdom kan være både krævende og følelsesmæssigt udfordrende. Mange oplever, at deres egen trivsel kommer i anden række – men netop det sætter et nyt kursus i Vesthimmerland fokus på.

Kurset “Lær at tackle hverdagen som pårørende” henvender sig til voksne, der har sygdom tæt inde på livet, og som har brug for støtte, redskaber og et frirum i en ofte presset hverdag.

En af dem, der har haft stor gavn af forløbet, er Asta, tidligere deltager:

– At opleve, at der er andre i samme situation, fik mig til at kæmpe videre – og gør det stadig, fortæller hun.

Et frirum med fokus på den pårørende

Kurset giver deltagerne mulighed for at mødes med andre i samme situation og dele erfaringer. Samtidig arbejdes der med konkrete redskaber, som kan gøre hverdagen lettere.

Deltagerne får blandt andet hjælp til at håndtere svære følelser, forbedre søvn, styrke kommunikationen og træffe beslutninger i en kompleks hverdag.

En af underviserne er Ulla, som selv tidligere har været deltager på kurset. I dag bruger hun sine egne erfaringer til at støtte andre i samme situation.

Opstart i Farsø

Forløbet finder sted på Sundhedscentret i Farsø og starter onsdag den 15. april klokken 15.00.

Kurset strækker sig over syv mødegange af 2½ time og er gratis at deltage i.

Tilmelding og yderligere information fås ved henvendelse til Sundhedscenter Vesthimmerland på telefon 99 66 82 00 eller via mail på sundhedscenter@vesthimmerland.dk.

Kurset giver dermed en mulighed for at finde støtte, styrke og nye perspektiver – sammen med andre, der står i lignende livssituationer.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler