Tyve og fartsyndere tog en fridag i Himmerland
Der har været usædvanligt stille i Himmerland under og efter gårsdagens folketingsvalg hos politiet.
Døgnrapporten er nemlig tom for sager af interesse. Politikommissær Henrik Kjær Hansen fra Himmerlands Politi siger: “Der er ikke noget på døgnrapporten, der er relevant for pressen.”
Dermed har der ikke været sager om hverken færdselsuheld, tyverier, indbrud eller andre hændelser i området, som ellers ofte optræder i politirapporten.
Alt tyder dermed på, at mindre lovlydige sjæle – tog en pause under valgdøgnet.








