Stigende udgifter til rusmiddelbehandling presser økonomien i Rebild Kommune
Når Sundheds- og Ældreudvalget i Rebild Kommune mødes den 5. maj 2026, bliver et af punkterne en orientering om stigende udgifter til rusmiddelbehandling. Sagen peger på en økonomisk udfordring, som i stigende grad presser kommunens budget – uden at kommunen selv har fuld kontrol over udviklingen.
Merforbrug trods stabil aktivitet
Ifølge sagsfremstillingen har kommunens Rusmiddelteam haft et merforbrug på 0,3 mio. kr. i 2025, og der forventes yderligere 0,2 mio. kr. i 2026. Det sker, selvom både antallet af borgere i behandling og lønudgifterne til medarbejdere har været forholdsvis stabile.
Rusmiddelteamet råder over et årligt budget på 2,7 mio. kr., som primært går til tre behandlere, der tilbyder ambulant behandling til borgere med alkohol- og stofmisbrug. Behandlingen består typisk af samtaler én til to gange om ugen.
Private tilbud driver udgifterne op
Årsagen til de stigende udgifter skal især findes uden for kommunen. Flere borgere benytter i dag private behandlingstilbud – særligt inden for alkoholbehandling, hvor der er frit valg og mulighed for at starte behandling uden visitation fra kommunen.
Udviklingen er blevet forstærket af, at flere private aktører tilbyder onlineforløb og samtidig kan markedsføre sig direkte over for borgerne. Det betyder, at flere vælger private tilbud, som kommunen efterfølgende skal betale for – uden at have indflydelse på hverken pris, længde eller intensitet af behandlingen.
Begrænset styring udfordrer økonomien
Kommunen har kun begrænset mulighed for at styre udgifterne til private behandlingstilbud. Når først et forløb er igangsat, er det svært at regulere omkostningerne.
Samtidig viser tallene, at det samlede antal borgere i behandling ikke er faldet – tværtimod ligger det stabilt omkring 140 borgere årligt. Det betyder, at de stigende udgifter til private tilbud ikke modsvares af færre borgere i kommunens eget behandlingstilbud.
Risiko for forringet service
Forvaltningen peger på, at den eneste reelle mulighed for at håndtere merforbruget inden for den nuværende økonomiske ramme er at reducere serviceniveauet i det kommunale tilbud.
Det vil i praksis betyde kortere samtaler med borgerne – en løsning, som strider mod de faglige anbefalinger og kan have negativ effekt på behandlingen. Samtidig er det ikke muligt at reducere antallet af behandlingsforløb eller samtaler, da disse følger nationale minimumskrav.
Udvalget orienteres
Sagen er en orienteringssag, og forvaltningen indstiller, at Sundheds- og Ældreudvalget tager redegørelsen til efterretning.
Dermed står udvalget over for en udfordring, hvor økonomi, lovgivning og faglige hensyn krydser hinanden – og hvor løsningerne ikke er lige til.
