ForsideMariagerfjordSpøgelsesbilist ved Hobro - Hundepatrulje sat ind, da bilist forsøgte at flygte

Spøgelsesbilist ved Hobro – Hundepatrulje sat ind, da bilist forsøgte at flygte

Spøgelsesbilist ved Hobro – Hundepatrulje sat ind, da bilist forsøgte at flygte

Ved midnatstid på motorvejen ved Hobro blev en mand spøgelsesbilist i nordgående retning. Den 53-årige mand fra Randers, der sad bag rattet, kørte mod færdselsretningen, men endte heldigvis uden skader på andre og sig selv.

Politiassistent Hans Henrik Rasmussen fra Himmerlands Politi i Hobro beskriver episoden således: “Han kom sydfra Hobro og kørte op til Senhøj og vendte rundt, så han kørte i den rigtige retning igen. Her kørte han så ind i autoværnet og endte på en mark. Manden forsøgte at flygte fra stedet, men politiet søgte ham med hunde og fandt frem til ham.”

Nordjyllands Politi modtog meldingen i går aftes kl. 23.50 fra Østjyllands Politikreds.

Hans Henrik Sørensen oplyser endvidere: “Et vidne oplyste om hastigheder på 150-170 kilometer i timen i det korrekte kørespor, hvilket skabte fare for påkørsel, samt endnu en bilist ved Hobro syd måtte ud i nødsporet for at undvige påkørsel med spøgelsesbilisten.

Ingen kom til skade i forbindelse med episoden. Den 53-årige mand, der kørte i en Mini-Cooper, blev sigtet for flere overtrædelser, herunder kørsel mod færdselsretningen, spirituskørsel og for at bringe andre liv og førlighed i fare.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler