Socialdemokraterne i Vesthimmerland vil have en redegørelse
Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerland Kommune holder møde den 5. december, hvor der på dagsordenen bl.a. er: Henvendelse fra Socialdemokratiet
Resume
Jens Christian Pedersen fra Socialdemokratiet har henvendt sig med ønsket om udarbejdelse af en redegørelse på et specifikt område. Børne- og Familieudvalget skal beslutte, om ønsket skal effektueres.
Baggrund
Jens Christian Pedersen foreslår på vegne af den socialdemokratiske gruppe, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, at forvaltningen udarbejder en redegørelse for, hvor meget lønsummen kan reduceres inden for den forvaltningsmæssige administration på skole-og dagtilbudsområdet – ekskl. medarbejdere på de enkelte skoler og dagtilbud.
Forventet konsekvens
At det besluttes, om forvaltningen skal udarbejde den ønskede redegørelse.
Organisering og kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen relevant lovgivning.
Økonomi
Udgiftsneutral.
Procesplan
Ingen bemærkninger.
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget.
Administrationen indstiller
- at Børne- og Familieudvalget beslutter, om den ønskede redegørelse skal udarbejdes.