Mange er forhindret i at køre til Vilsted Sø grundet store snedriver på Vester Søvej
En tur til Vilsted Sø er ikke en glæde, man skal have i vintertide. Sådan kan man godt tolke det, hvis man er i bil eller andet køretøj ad Vester Søvej, der er den direkte vej fra Ranum og ned til broen over Vilsted Sø.
Store driver af sne er her kørt sammen og spærrer vejen for kørsel. Det gælder for bilen, de der benytter kørestol, rollator, handicapbil eller andet køretøj.
Her spørger man sig selv hvorfor? Der er for tiden masser af kønne motiver ved søen at kigge på. Hvorfor er det kun de, der er godt gående og kan klare sig gennem snedriverne, der kan komme ned til Vilsted Sø? Et problem, der har været aktuelt i længere tid.





