ForsideVesthimmerlandUng mand fra Farsø sigtet efter solouheld ved Aalestrup

Ung mand fra Farsø sigtet efter solouheld ved Aalestrup

Ung mand fra Farsø sigtet efter solouheld ved Aalestrup

En 21-årig mand fra Farsø er blevet sigtet for både spiritus- og narkokørsel efter et færdselsuheld mandag aften på Glerupvej ved Aalestrup.

Ifølge politikommissær Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi modtog politiet anmeldelsen om uheldet klokken 22.45. Der var tale om et solouheld, hvor den unge mand kørte galt i sin bil.

Der skete heldigvis ingen personskade i forbindelse med uheldet.

Ved politiets ankomst blev føreren vurderet til at være påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer. Han erkendte desuden selv at have indtaget alkohol. En alkometertest og en narkometertest viste begge værdier over det tilladte.

Den 21-årige blev derfor anholdt og taget med til udtagning af en blodprøve for at fastslå den præcise promille.

Under sagen kom det også frem, at manden ikke havde gyldigt kørekort, da han tidligere er blevet frakendt førerretten. Han er derfor også sigtet for kørsel uden førerret.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler