Sidste chance for nominering: Hvem fortjener Handicapprisen 2024 i Rebild?
Rebild Kommunes Handicapråd opfordrer alle borgere til at overveje, hvem der fortjener Handicapprisen 2024 – en hæder og anerkendelse for dem, der gør en forskel for personer med handicap.
Handicapprisen i Rebild Kommune, som uddeles hvert andet år og har en værdi af 10.000 kr., tildeles en person, gruppe, virksomhed, forening, institution eller organisation, der har ydet en særlig indsats for at skabe et fælles samfund. Målet er at fremme lighed og tilgængelighed, så borgere med handicap kan deltage aktivt i lokalsamfundet på lige vilkår med alle andre.
Kender du nogen, der fortjener denne anerkendelse? Der er stadig tid til at indstille din kandidat, men du skal være hurtig – fristen for indstillinger er den 13. november 2024. Send din nominering på mail til handicapraadet@rebild.dk og fortæl, hvorfor netop din kandidat fortjener prisen.
Læs mere om Handicapprisen og de specifikke kriterier for nominering på Rebild Kommunes hjemmeside: rebild.dk/handicappris.