Sang-og litteratur aften blev sluttet af med ønskekoncert
Der mødte ikke færre end 32 sangglade personer op i Sognehuset i Ranum, da der blev holdt sangaften. Den var arrangeret af kulturmedarbejder Nikolaj Emil Mortensen og Anne-Marie Jørgensen, Vilsted.
En spændende aften hvor sang og litteratur var bygget sammen. Sangene var bundet op på et stykke litteratur, der knyttede sig til årstiden. Til sangene spillede Nikolaj Emil Mortensen på piano og mellem sangene læste han op at litterære værker. En herlig blanding, hvor de valgte sange hørte med til de valgte tekster.
Efter et forløb med sang og oplæsning blev der serveret kaffe/te og brød. Herefter var der sang igen. Denne gang som en ønskekoncert, hvor deltagerne selv valgte de sange, der skulle synges.











