ForsideVesthimmerlandSammen om grøn omstilling: Foreninger opfordres til at engagere sig i ladestandere...

Sammen om grøn omstilling: Foreninger opfordres til at engagere sig i ladestandere i Vesthimmerlands Kommune

Sammen om grøn omstilling: Foreninger opfordres til at engagere sig i ladestandere i Vesthimmerlands Kommune

Dialogmøde om ladestandere – Er I en forening eller lignende og har I et ønske om placering af en ladestander samt lyst til at bidrage økonomisk i ladeinfrastrukturen i Vesthimmerlands Kommune, så kom og hør nærmere 21. marts 2024.

Gundestrupgaard danner rammerne om mødet den 21. marts 2024 fra kl. 17.00-18.00. Her inviterer Vesthimmerlands Kommune foreninger og interessenter til en informationseftermiddag omkring kommunens ladeinfrastruktur. Adressen er Gammel Roldvej 14, 9600 Aars.

Kommunen har udviklet en strategi for udrulning af ladeinfrastrukturen ved kommunens bygninger, i overensstemmelse med lovgivningen. Desuden har flere interessenter henvendt sig med ønsker om opstilling af ladestandere på offentlige områder i deres nærhed. I et kommende udbud ønsker kommunen at kombinere disse behov for at udvide ladeinfrastrukturen mest muligt i området.

På denne eftermiddag vil kommunen orientere deltagerne om arbejdet med udrulningen af ladeinfrastrukturen til elbiler samt indlede en dialog om mulighederne for økonomisk bidrag til opstilling af ladestandere på offentlige områder. Det er særligt interessant for foreninger og interessenter, der ønsker offentligt tilgængelige ladestandere i deres nærområde.

Det kræver ingen tilmelding at deltage i arrangementet.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler