Alabu Bolig søger godkendelse til salg af ejendomme i Løgstør
Den almene Boligorganisation Alabu Bolig anmoder om godkendelse af salg af Hvedemarken 50-52, 9670 Løgstør. Økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune behandler Godkendelse af salg af almene boliger på møde den 11. februar 2026.
Baggrund
Alabu Bolig anmoder om godkendelse af salg af ejendommene beliggende Hvedemarken 50-52, 9670 Løgstør. Salg af ejendommene sker som led i et større salg af fritliggende almene boliger i Nordjylland. Lejemålene er udfordret på en del tomgangsleje og er i dårlig stand. Et salg af fritliggende ejendomme vil også medføre en effektivisering af driften.
I henhold til fremsendt materiale fra Alabu Bolig, så har bestyrelsen godkendt salget af ejendommene.
I henhold til Lov om almene boliger § 27 skal Kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed godkende, når en almenbolig organisation ønsker at sælge en ejendom.
I medfør af Lov om almene boliger, samt det fremsendte materiale fra Alubo Bolig er det forvaltningens vurdering, at salg af Hvedemarken 50-52, 9670 Løgstør kan godkendes.
Forventet konsekvens: Handlen og salgsprisen er endelig betinget af Vesthimmerland Kommunes godkendelse.
Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag: Lov om almene boliger § 27. Bekendtgørelse om drift af almene boliger.
Økonomi: Udgiftsneutralt.
Procesplan: Ingen bemærkninger.
Sagen afgøres i: Byrådet via Økonomiudvalget.
Indstilling: at det godkendes, at Alabu Bolig sælger ejendommene Hvedemarken 50-52, 9670 Løgstør.
Bilag
Ansøgningsskema for salg af almene boliger Hvedemarken 50-52 underskrevet
Bilag 1_Beslutningsreferat-underskrevet23052022
Bilag 2_Referat salg af boliger afd 50_241112
Bilag 3_Referat ekstraordinært afd. møde sammenlægning af afdelinger 2013
Bilag 4_TIngbog Hvedemarken 50
Bilag 5_Seneste ejendomsvurdering Hvedemarken 50
Bilag 6_underskrevet-vedtaegter-jun-2023
Bilag 7_Ejendomsmæglers vurdering af Hvedemarken 50_52





