ForsideMariagerfjordKlar til søsætning af bådene ved Hadsund Syd….

Klar til søsætning af bådene ved Hadsund Syd….

Klar til søsætning af bådene ved Hadsund Syd….….

Lørdag 4. april tog medlemmerne af Færgehagens Bådelaug på Hadsund Syd hul på den nye sæson ved en standerhejsning på Færgehagen.

”Lauget holder altid standerhejsning den 1. lørdag i april, men da det var i Påsken, var fremmødet desværre ikke så stort, men dem der kom, fik alligevel en hyggelig formiddag ud af det, hvor de fik ”ordnet verdenssituationen” og nød de grillede pølser og kartoffelsalat”, oplyser laugets bestyrelse.

”Når medlemmerne og vore tre lejere er på plads, har vi stadig en 4-5 ledige pladser som kan lejes for et år at gange, hvis man ikke er borger på Hadsund Syd. De har nemlig fortrinsret til en bådplads. Bliver de ikke udlejet til medlemmerne, kan alle andre leje en plads for et år ad gangen”, fortæller formand Lars Jakobsen, der i øjeblikket står for udlejningen. Lars kan træffes på mobil 2177 2945

Efter et par travle år med renoverings af de to broer og slæbestedet, har bestyrelsen endnu et projekt på tegnebrættet, nemlig en renovering af selve Brolandingen, der også trænger til en kærlig hånd. Lige nu venter bestyrelsen på svar fra et par fonde, som man har søgt midler hos: Sparekassen Danmark Fonden Hobro, ELROfonden og Fjordstrategien under Mariagerfjord Kommune.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler