Sådan vil Rebild komme i mål med Beskæftigelsesplan 2024
Beskæftigelsesudvalget i Rebild Kommune holder årets første udvalgsmøde den 9. januar 2024, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Beslutningssag: Forslag til opfølgningsplan for Beskæftigelsesplan 2024
Resume
For at sikre en tæt opfølgning på om målene i Beskæftigelsesplan 2024 realiseres, har forvaltningen udarbejdet et forslag til en tidsplan for, hvornår Beskæftigelsesudvalget følger op på de enkelte mål i planen. Opfølgningerne tager udgangspunkt i seneste status på målene og vil så vidt muligt blive suppleret med oplæg om de indsatser, som sigter mod at sikre målopfyldelsen.
Text
Beskæftigelsesudvalget
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender tidsplanen for opfølgning på Beskæftigelsesplan 2024
Sagsfremstilling
Forvaltningen har udarbejdet en tidsplan for udvalgets opfølgning på målene i Beskæftigelsesplan 2024. Der indledes med en præsentation af udmøntningsplanerne på udvalgsmødet i februar, som anviser vejen til at realisere målene. Opfølgningen på målene ligger senere på året, så der så vidt muligt kan følges op på udviklingen i første del af 2024.
Udmøntningsplaner (6. februar 2024)
Forvaltningen præsenterer planer for udmøntning af fokusområderne i beskæftigelsesplanen
Flere selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte (3. september 2024)
Mål: Mindst 70% af de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til landet de seneste 10 år, har ordinære timer
Styrkelse af samarbejdet med virksomhederne (24. september 2024)
Mål 1: 300 nye jobordrer i 2024
Mål 2: Andelen af besatte jobordrer skal være mindst 80% i 2024
Mål 3: Mindst 90% tilfredshed blandt de virksomheder, som er i kontakt med jobcentret
Særligt fokus: Samarbejdet med Rebild Kommune som arbejdsplads
Særligt fokus: En mere virksomhedsvendt beskæftigelsesindsats
Om- og opkvalificering af ledige (5. november 2024)
Mål: Flest muligt får den om- eller opkvalificering, der er nødvendig for at få og bevare en plads på arbejdsmarkedet
Flere personer med handicap i beskæftigelse (26. november 2024)
Mål: Mindst hver tredje person, som gennemfører den intensiverede indsats, skal være selvforsørgende 3 mdr. efter afslutning af indsatsen
Økonomi
Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.