ForsideMariagerfjordSå er hverdagen tilbage

Så er hverdagen tilbage

Så er hverdagen tilbage

Også hos Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv (Hadsund Lokalarkiv).
Arkivet modtager fortsat effekter fra borgere i Hadsund, Visborg og Vive sogne.

Smid ikke noget væk
Send i stedet en SMS eller en mail, så der kan aftales, hvordan materialet afleveres til arkivet.
Hadsund Lokalarkiv er interesseret i alle slags materialer: papirer, kort, dagbøger, notater, breve, dokumenter, regnskaber, fotografier (også digitale), dias, lydbånd, smalfilm, videooptagelser og meget mere.
Alt dette kan bidrage til fortællingen om lokalsamfundets historie.

Eksempler på materiale:

  • Erhvervslivet: forretninger, håndværkere, virksomheder m.m.
  • Foreningslivet: politiske foreninger, andelsforeninger, faglige foreninger, sportsklubber m.fl.
  • Privatlivet: skøder, fæstebreve, lejekontrakter, byggeattester, forsikringer, arkitekttegninger, matrikelkort, attester, stamtavler, dagbøger, breve, stilebøger, soldaterbøger, fagforeningsbøger, husholdningsregnskaber m.m.

Bidrag kan også være erindringer nedskrevet eller indtalt på bånd.

Besøgstid
Besøg på Hadsund Lokalarkiv kan aftales ved at sende en SMS eller en mail. Så findes der et tidspunkt, der passer.
Frivillige er til stede på arkivet hver mandag og onsdag formiddag. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.

Fortælleværksted
I efteråret 2025 er der planlagt tre Fortælleværksteder – altid den tredje onsdag i måneden:

  • 17. september (ændret program, da Thure Barsøe-Carnfeldt måtte melde afbud pga. sygdom).
  • 15. oktober: Elsebet Blohm fortæller om et langt, travlt liv med mange gøremål.
  • 19. november: Programmet er endnu ikke på plads. Yderligere information følger sidst i oktober.

Forslag til kommende oplægsholdere modtages gerne.

Ny hjemmeside
En ny og moderne hjemmeside er på vej til afløsning af den gamle, der har været i brug i mange år.
Siderne forventes at åbne inden starten af oktober 2025 – i et helt nyt design med overskuelige søgefaner, der gør det lettere at finde rundt.

Opfordring til alle
Arkivet har brug for endnu flere medlemmer til at støtte arbejdet med at bevare lokalhistorien.
Fortæl gerne om arkivet til venner og bekendte og opfordr dem til at melde sig ind.

Bliv frivillig
Der er også brug for flere frivillige, der kan betjene en computer og hjælpe med registrering af arkivalier.
Alle interesserede er velkomne til at kigge forbi og høre mere.

Kontingent pr. år
Personligt medlemskab: 175 kr.
Familiemedlemskab: 225 kr.
Firmamedlemskab: 525 kr.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler