Røgudvikling fra komfur gav udrykning i Astrup
Tirsdag d. 7. april sidst på eftermiddagen rykkede både beredskab og politi ud til en adresse på Borupvej i Astrup efter anmeldelse om mulig brand.
Ifølge politikommissær Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi indløb alarmopkaldet til 112 klokken 17.54.
Ved ankomsten til stedet viste det sig dog hurtigt, at der ikke var tale om brand. En beboer havde været i gang med madlavning, hvor en plastik kop var smeltet på komfuret. Det medførte kraftig røgudvikling, som gav anledning til anmeldelsen.
Der var ingen åben ild, og episoden resulterede hverken i personskade eller skader på ejendommen.








