Internt ridestævne i Ranum Rideklub gav stor travlhed
Der var travlhed i Ridehallen i Ranum, da der blev afviklet internt ridestævne. Her var der holdridning for voksne og dressur for såvel børn som voksne. I alt betød det, at der dagen igennem var et presset program.
Mange forældre og familiemedlemmer benyttede lejligheden til at følge opvisningen og der var masser at se. Ud over holdridningerne for voksne bød dagen på ikke mindre end 25 dressurridninger for børn, som det var gratis at følge.





