Fiskehavn i Løgstør trænger til en renovering, men hvornår kan den laves?
Det længerevarende lavvande i Limfjorden synliggør svagheder ved den gamle fiskehavn i Løgstør. Vind og vejr har nemlig undermineret kajfundamenters sten. Det betyder, at de nogle steder er ved at falde fra hinanden.
Lavvandet har Park og Vej i Løgstør set mulighed for at udnytte. De har nemlig sat beskyttende træplader op der, hvor havnen er mest sårbar. Der er slået pæle i sandbunden og placeret en træplade foran, så bølger og is ikke beskadiger havnen yderligere.
Et arbejde som er blevet udført i blæst og kulde, men tidspunktet for at det kunne gøres var der.
En nødvendig renovering af stenelementerne er påkrævet, for at havnen kan sikres. Hvornår der vil blive mulighed for et større tiltag, vides ikke. Det lavvande vi har for tiden skyldes østenvinden. Sjældent har den varet så længe som her i januar/februar.











